Siden nepaleserne afsatte kongen og fik sin egen demokratisk valgte regering er der gjort en del arbejde for at genopbygge landets gode ry, der har lidt nogen skade ved de forgangne års blodige uroligheder mens maoisterne bekæmpede den royale hersker. For uanset hvad er nepaleserne i bund og grund et afslappet og hjælpsomt folkefærd, især i den nordlige del af landet, hvor buddhismen stadig har solidt fodfæste. Også her i Danmark gør man flere tiltag for at give Nepal mere synlighed i det daglige billede, og her fungerer Nepals ambassade i Hellerup nærmest som et åbent hus for velyndere af dette bjergrige land, som måske nok ud fra et økonomisk synspunkt er fattigt, men hvor befolkningen til gengæld er rig på så meget andet. Under klimatopmødet i december stod ambassaden bag en demonstration med det formål at skabe fokus på den tiltagende gletscherafsmeltning med heraf følgende oversvømmelser i dalene når gletschersøerne bryder sammen, og her for en uge siden var der indkaldt til pressemøde i forbindelsen med lanceringen af Nepal Tourism Year i 2011. Ved begge lejligheder åbnede ambassaden dørene for offentligheden, hvor man for en stund kunne føle sig hensat til Kathmandu, hvor det er vigtigere at kunne få lidt social hygge sammen end at få tingene til at virke. For tingene virker sådan set udmærket, hvis nogen vil bekymre sig om det. Ved mødet i tirsdags blev vi præsenteret for en officiel præsentationsfilm om Nepal som sådan, og ikke så meget om turiståret, men ambassadefolkene havde ikke så travlt med at fortsætte når filmen var slut, og vi kunne hygge os med at se computerens screensaver på storskærmen i nogen tid, indtil nogen kom til computeren og kunne sætte den næste film på. Og efter filmene skulle der lige sættes mikrofon op, således at ambassadøren kunne holde sin tale. Alle denne slags smuttere ville aldrig have gået hvis det havde været en præsentation fra et større internationalt firma, men på en måde er det bare så typisk nepalesisk. Tingene fungerer jo, så hvorfor så have så travlt? Vi tager jo heller ikke til Nepal for at eksportere den hjemlige stress ud i Nepals bjerge. Og det er måske det vigtigste aktiv ved et besøg i Nepal, nemlig at man her i denne overstressede verden kan finde en form for fristed, hvor tingene ikke går helt så hurtigt. Og Gud ske tak og lov for det. Det bør så også tilføjes, at forplejningen ved ambassadens arrangementer er helt i top - hvor andre vil nøjes med pindemadder og et enkelt glas vin var der her fade med kylling, lam og okse, med masser af ris og naan til. Ikke mad der så ud, men god mad man kunne blive mæt af. Og belært af erfaringerne fra det åbne hus under klimatopmødet var der rigeligt med whisky på bordet - men da de ikke havde inviteret sherpaerne denne gang var flasken mere end halvfuld da jeg forlod ambassaden som en af de sidste. Nå jo, så skal jeg også lige nævne, at i anledning af turiståret og 50 års jubilæet for Dhaulagiris bestigning bliver peak fee for alle Dhaulagiris bjerge med umiddelbar virkning halveret, en reduktion der vil være gældende frem til udgangen af 2011.