I går var det et år siden, at jeg for første gang nogensinde havde prøvet at være i en sleepsack, og som jeg tidligere har beskrevet her på sitet var det en uhyre intens og spændende oplevelse, som jeg lige siden gerne har villet gøre igen. Men hvad er der så sket sidenhen? Jo, jeg har da prøvet at være i en sleepsack mange gange siden, både i gummisækken fra dengang, men også i en lædersæk, og begge muligheder har deres fordele og ulemper. Jeg har såmænd også anskaffet mig min egen sleepsack i mellemtiden, og selv om det var en noget bekostelig affære (880 euro) har det så rigeligt været pengene værd, da jeg har tilbragt mange lykkelige stunder i den. og efterhånden også sørget for at andre fyre har fået sig en hyggelig stund i den. Selv om det er en tung sag, bestående af 9,4 kilo solidt læder og stål, har jeg to gange haft den med til udlandet - jeg har sågar en enkelt gang haft den med til Milano til trods for at den optager halvdelen af frivægten i flyet. Vigtigst af alt er nok, at hin første nat har været startskuddet til min indlemmelse i recon, det internationale netværk af tilsvarende aficionados, da jeg ved en efterfølgende session i efteråret blev meldt ind i dette netværk. Derigennem har jeg gradvist fået en støt stigende bekendtskabskreds i primært udlandet, som jeg selvfølgelig må pleje. Hvilket også har medført en større ændring i mine rejsevaner, der nu byder på flere, men kortere rejser, som oftest blot over weekenden. Men også at jeg i flere tilfælde har åbnet min egen ydmyge lejlighed for vennerne, til trods for at jeg ikke selv synes at jeg har faciliteter til liggende gæster. Men hvor der er hjerterum...
Denne oplevelse har sat et så dybt spor i mig, så jeg syntes næsten det burde fejres i går. Men det var der ikke rigtigt mulighed for, for dagen tilbragte jeg ude hos min søster, hvis mand var fyldt 63 år nogle dage forinden. Og det er meget svært at finde en connection mellem en sleepsack og en gang familiekaffeslabberads. Egentlig burde jeg have tilbragt hele dagen i sækken og være blevet serviceret, men sådan skulle det ikke være. Ganske vist var der åbent i læderklubben natten mellem lørdag og søndag, og jeg kendte ham der var kaptajn på skuden den nat, så jeg kunne måske nok have sneget mig ind ad bagvejen, især fordi aftenens tema var gummi. Men nu har jeg jo endnu ikke nogen gummisæk, så jeg må nok vente med festivitas i den anledning indtil jeg får min egen.