Jeg er i lang tid blevet småmobbet af Erik over at jeg ikke rigtigt skulle have nogen kultur, specielt fordi jeg trods mine mange rejser rundt omkring i Europa ikke har taget mig tid til at besøge Milano Domkirke. Men det fik jeg rettet op på i sidste måned da jeg tilbragte Himmelfarten der. For ganske vist var det småmobberi kærligt ment, og jeg kunne da også godt se at der var noget om snakken. Og efter jeg kom hjem fra Milano har jeg passende kunne punke ham for at han endnu ikke har set La Sagrada Familia i Barcelona. Så mon ikke jeg hiver ham med til Barcelona en dag. Efterfølgende har vi talt om at jeg jo også havde et hængeparti, da jeg endnu ikke rigtigt havde set Vesterhavet, for at stige ombord på Norgesfærgen i Hirtshals tæller jo ikke rigtigt. Men en tur til Vesterhavet kunne vi jo gøre sammen, så i går tog vi på en miniferie og trillede til Trend uden for Løgstør, hvor noget af Eriks familie havde et fint sommerhus vi kunne lukrere på, og hvor vi samme eftermiddag kunne trave en tur langs skrænterne og høre lidt om resterne af Ertebøllekulturen. Dagen efter kørte vi over Aggersundbroen til Thy, hvor vi efter et pitstop ved Vejlerne nåede frem til Bulbjerg, for at se resterne af Skarreklit, Jyllands eneste fuglefjeld, der styrtede i havet under en efterårsstorm i september 1978. Hvorefter riderne og de enkelte mallemukker måtte flytte ind på Bulbjerg i stedet. Vi fortsatte til Hanstholm, som jeg mest kendte for den store fiskerihavn, men jeg skulle snart lære at der var meget mere at komme efter i Hanstholm. Under Anden Verdenskrig havde den tyske besættelsesmagt bygget et stort fort på og under det meste af knuden, hvorunder byen ligger, som en del af Atlantvolden, der skulle beskytte das Dritte Reich mod ubudne gæster fra England og USA. Det mest berømte klenodie er den store 38cm kanon, der sammen med kanoner på et tilsvarende anlæg på norskesiden skulle bevogte indsejlingen til Skagerrak og Kattegat. Både den gamle kanonstilling og det originale 110 tons tunge kanonløb er udstillet udendørs, så vi var lidt i tvivl, om det nu også var nødvendigt, også at besøge museet, der er etableret i forbindelse med kanonbunkeren. Men vi betalte entreen, og blev slet ikke skuffet. Faktisk endte vi med at bruge over tre timer i museet, og det var kun fordi vi havde en aftale i Lemvig at vi kunne løsrive os. Så bunkermuseet i Hanstholm kan jeg meget let overtales til at vende tilbage til!

Den store 38cm kanon bevogter indgangen til
museumsbunkeren i Hanstholm.