Jeg plejer hver sommer at afholde en rebledertur for medlemmerne af Dansk Bjergklub, men jeg var i lang tid i tvivl om, hvorvidt jeg kunne gøre det i år. Usikkerheden om effekten af den retning, bjergklubben var ved at bevæge sig hen gjorde, at jeg var i tvivl om, dels hvorvidt jeg overhovedet havde lyst til at afholde en tur for klubben, dels om der overhovedet var nogen i klubben, der foretog god gammeldags bjergbestigning mere. Og at jeg selv er ved at trække mig tilbage fra mere seriøs bjergbestigning trak jo også ned. Men til sidst besluttede jeg, at jeg alligevel ville afholde en tur. Selv om den ikke kunne annonceres i klubbladet, der nu kun kommer hvert halve år, og jeg i øvrigt var for sent ude til at kunne lokke tidligere deltagere til at tage med igen. Så der var kun en eneste som havde meldt sig i år, og det var Mohammed. Men set i lyset af, at bjergklubben i dag næppe har noget tilbud til bjerginteresserede, at man for flere år siden havde overdraget al kursusvirksomhed til Forbundet, at man fokuserer på at bygge en stor ny indendørs klatrehal, og i øvrigt ikke ønskede at afholde noget sommertræf i år, besluttede jeg egenhændigt at min rebledertur alligevel ville blive gennemført trods det yderst begrænsede deltagerantal. Hvilket så gav mulighed for at lave et program, der tilgodeså Mohammed mere end normalt muligt. Som altid ville jeg dog lægge ud med en tur op for at se terrænet, og da jeg ikke syntes der var deltagere nok til at retfærdiggøre en todages tur til Britanniahütte og Fluchthorn, blev det i stedet en endagstur til Kreuzboden. Vi kom så ganske vist knap højt nok til at vi kunne vurdere sneforholdene, men vi fik da en god udsigt mod alle bjergene på den modsatte side af dalen. Specielt Lenzspitze var et deprimerende syn, hvor den tiltagende gletscherafsmeltning nu havde taget hele den nedre del af væggen, så den i dag kun ville være mulig om vinteren. Omend det ikke betød så meget for mig, da jeg nu hverken havde evner eller lyst til at give mig i kast med den væg. Men for fremtidige generationer kan jeg kun beklage udviklingen.

Udsigt mod Albhubel, Lenzspitze og resten af
Mischabelkæden fra Triftalp.