|
|
Touchdown i Saas Fee
|
Lørdag, 24.07.10
|
Denne rebledertur skulle på flere måder vise sig at være anderledes end de tidligere ture. Belært af mine erfaringer fra sidste år havde jeg besluttet mig for at lægge mere fokus på min løbetræning denne gang, da jeg jo skulle deltage i Gay Games i Köln halvanden uge senere, hvilket også havde været en af grundene til min nølende annoncering af reblederturen. Og da jeg så tilmed erfarede, at Täschalplauf ville blive afholdt den følgende søndag, havde jeg reserveret lejligheden et par dage mere og lagt min hjemrejse til om mandagen, således at jeg også kunne deltage i det løb nu jeg var her. Det skulle her vise sig, at der i den henseende ikke var store problemer med Mohammad. Han løbetrænede også regelmæssigt, og han syntes også det ville være interessant at prøve kræfter med et bjergløb, for et sådant havde han aldrig prøvet før. Så når ikke lige vi var ude i bjergene forsøgte vi i det mindste at få en løbetur sammen. Jeg havde hjemmefra studeret mulighederne nærmere, og havde fundet min gamle plan frem om, at løbe mellem de tre Saas'er Grund, Fee og Almagell, og allerede om mandagen tog vi ud for at checke denne rute lidt nærmere. Den tur følger først Kapellenweg op til Saas Fee, som med en gennemsnitlig hældning på 13% egentlig er for stejl til at løbe for mig, men jeg forsøgte nu at løbe så meget som muligt af den, for træningens skyld. Selv om det flere steder ville have været hurtigere at powerwalke. Men da først vi var oppe i Fee ventede belønningen, nemlig den gamle landevejs 3% fald ned til Almagell og videre ad stien langs floden ned til Grund. 3% er lige nok til, at der er frit løb, og ikke så stejlt at man behøver bremse, så det burde være en genial lejlighed til at få lidt fart i benene inden Gay Games. Men liden tue vælter stort læs. Vi var ikke kommet langt fra Fee før en lille familie kom i modsat retning. De holdt ganske vist også til højre på vejen, men pludselig fik deres knægt på måske fem år tilsyneladende øje på noget mere interessant og krydsede lige ind foran mig! Jeg har ganske vist prøvet at løbe ind i forhindringer før, typisk når jeg løber i skoven, og plejer at kunne klare mig med at give en skulder. Men knægten her var for lav, så han slog simpelt hen benene væk under mig, så jeg landede bardus på grusvejen. Drengen søgte grædende tilflugt hos farmand, og jeg skrabede sten og grus af mine sår. Tilsyneladende var der ikke sket noget alvorligt med nogle af os, så kort efter fortsatte vi nedad. Det er altid en god idé at se sig for hvor man går, og uopmærksomme børn er det svært at gardere sig mod!
|
|