At deltage i Täschalplauf var ikke noget jeg havde prioriteret så højt i min træningsplanlægning, men nu var det 18 år siden jeg havde løbet det løb sidst, og det kunne nok være sjovt at se hvad der var sket i de mellemliggende 18 år, ud over at jeg sandsynligvis var blevet langsommere. Ved en behagelig overraskelse havde Mohammad besluttet, også at tage med, så tidligt søndag morgen tog vi bussen til Stalden, hvorfra vi fangede toget til Täsch. Täschalplauf er et forholdsvis lille løb, og vi var kun omkring hundrede stykker der startede ud op ad hovedgaden. Videre op langs Täschbach, og så ad serpentinerne deropad. Jeg vidste nok til at jeg ikke skulle gøre mig håb om en god placering, for mig var det vigtigt at finde ud af, om jeg overhovedet stadig kunne løbe bjergløb. Jeg havde i sin tid beregnet ruten til at have en gennemsnitlig hældning på 11%, og det havde jeg i sin tid kunnet løbe, så selv om det nogle gange virkede hurtigere at powerwalke havde jeg besluttet, at jeg ville løbe så længe vi var på skovvejen. Efterhånden fandt jeg ud af, at jeg og en fyr bag mig dannede bagtrop, så da jeg på et tidspunkt blev overhalet af ham mens han gik og jeg løb var jeg nu sidste mand. Men jeg modstod fristelsen til at powerwalke i stedet. Noget senere sluttede skovvejen, og vi fortsatte nu op over en bjergsti. Nu var også jeg nede at gå, og jeg halede støt ind på fyren og overhalede ham derefter. Kort efter nåede vi op til asfaltvejen op til Täschalp, hvor jeg atter blev overhalet af ham, men vi skulle så op på den øverste bjergsti. Min konkurrent var her kun få meter foran mig, og han blev hurtigt overhalet igen. Den sidste kilometer er vandret eller svagt faldende, og her måtte jeg forsøge at løbe ordentligt, men jeg må indrømme at omstillingen var noget vanskeligere end jeg havde regnet med. Men jeg holdt alligevel min næstsidsteplads og var små to minutter foran i mål. I forhold til i 1992 havde jeg brugt 27 minutter mere, men jeg havde været i stand til at løbe hvor jeg havde regnet med det, og havde egentlig et ganske veldisponeret løb, så jeg var ganske tilfreds. I mål løb jeg også på Chris fra Zermatt. I sin tid havde jeg løbet ham agterud med halvandet minut, men denne gang så jeg knap hans skosåler foran mig og erfarede i mål at han havde vundet sin klasse! Men jeg kan godt stadig løbe bjergløb, jeg skal blot være i lidt bedre form!

Sammen med Mohammad ved mål i Täschalp.