Løbetræning kan have mange former. En af de mere usædvanlige er at være med i et nøgenløb, og dem har jeg faktisk været med på flere stykker af her i sommerens løb. Jeg har tidligere omtalt det her på siden i juni, og her i løbet af juli har jeg deltaget i to mere, begge gange ude i Dyrehaven, og begge gange i nattens mulm og mørke, for ikke at skræmme livet af fredelige natlige vandrere. Ikke fordi det skulle genere mig at se en flok nøgne løbere komme imod mig, men der er desværre nogle stykker herhjemme, som er lidt for bornerte og synes det er lidt for pikant at se, Så vi holder os lidt for os selv. Nu har jeg aldrig været genert over min egen krop, så for mig er tanken ikke specielt unaturlig, og når først vi har smidt kludene og pakket det ned i bilerne er det bare med at komme afsted. Det kan godt være lidt køligt til at begynde med, men man skal såmænd nok hurtigt få varmen. Jeg må indrømme at det er en dejlig fornemmelse når først kroppen er dækket af et tyndt lag kølende sved, og man mærker kontrasten mellem den varme indre krop og den kølende hud. Så får man en god fornemmelse af, hvordan kroppen er tiltænkt at funktionere. Ikke noget med tøj og andre forstyrrende elementer, der suger sveden til sig, gerne for varmt eller for koldt på de forkerte tidspunkter. Der er kun en ulempe ved at løbe nøgen, hvilket jeg fandt ud af straks den første gang. Og nu ved jeg hvorfor jeg altid har løbet i lycrashorts eller tights, for jeg bliver hurtigt generet af mine inderlår, der gnider mod hinanden. Tilsyneladende er det dog kun en overgangsfase, for når først jeg er kommet i gang med at svede fungerer sveden som et udmærket glidemiddel - jeg ved dog ikke om det også holder på længere distancer. Normalt har vi løbet 5-7 km, og der er ikke i øjeblikket planer om at løbe længere, selv om et par stykker lægger nogle ekstra km på og planlægger en nøgenhalvmarathon på et tidspunkt. Men det er tvivlsomt om jeg vil stille op nøgen på en sådan distance. Men hvem ved?