Jeg havde godt nok i sin tid hørt om Gay Games, dengang disse homolympiske lege blev afholdt i New York i 1994, men selv om jeg dengang gerne ville have deltaget, var det umuligt for mig at finde ud af, hvordan jeg kunne kvalificere mig til disse. endsige hvem der stod for at udtage de danske repræsentanter. Svaret på disse spekulationer viste sig dog at være meget mere enkelt end jeg kunne forestille mig, nemlig at Gay Games var åben for alle, bøsser, lesbiske, biseksuelle og transseksuelle. Og for den sags skyld også heteroseksuelle, der ikke var bange for at blive set sammen med andre med alternativ seksuel orientering. Dette fandt jeg først ud af sidste år, hvor jeg deltog i World Outgames i København, og selv om jeg var milevidt fra den form, jeg havde haft dengang i 90'erne, besluttede jeg alligevel at stille op i København, og havde en uforglemmelig oplevelse ud af det. At opleve, at man blev værdsat fordi man deltog, mere end de fysiske præstationer på banen. Hvis blot man gjorde sit bedste, hvad kunne man så forlange mere? Selvfølgelig blev større fysiske præstationer også værdsat, men så længe man blot selv gjorde sit bedste var det godt nok, og jeg havde i København oplevet at selv den sidste blev klappet i mål, hvor man ved andre løbestævner måske endda ville have taget vedkommende ud af løbet på grund af langsommelighed. Men det skete ikke ved World Outgames, her var alle lige velkomne, og her var plads til alle. Det havde givet mig en rigtig god oplevelse, så da festen i København var forbi besluttede jeg, at jeg skulle med til Gay Games året efter. Nu! Ligesom World Outgames tiltrækker Gay Games det samme klientel, og finder sted hvert fjerde år, heldigvis forskudt, så i stedet for at være konkurrenter supplerer de nærmere hinanden. Men Gay Games er trods alt arrangementet, der startede det hele, i San Francisco (hvor ellers), i 1982. Selv om Gay Games er et transglobalt sportsstævne var det stadig i min baggård, da det finder sted her i Köln. I forgårs eftermiddags fløj jeg med SAS til Düsseldorf med mine 42 kilo bagage! - uden at skulle betale ekstra!! og i går deltog jeg i åbningsceremonien med indmarch på Rhein-Energie Stadion. Selv om jeg var rejst herned alene var jeg nu ikke alene, da jeg hurtigt blev opslugt af det store hold fra PAN Idræt, det var hernede. Omend det var fint nok, og jeg blev budt indenfor i gruppen til lejligheden, var det alligevel lidt som om, at PAN Idræt opførte sig som om de havde patent på at være det danske hold, hvilket gik imod mit indtryk, at Gay Games var åben for alle. Og jeg var sikker på, at jeg senere ville få mit eget personlige heppekor!