Den første uge sammen med Paul var det vores deltagelse i de forskellige løb, der stod i hovedsædet. Allerede i mandags, samme dag som Paul var ankommet, havde jeg min første konkurrence, hvor jeg med udgangspunkt i Sportpark Müngersdorf skulle løbe 10 km gadeløb. Sidste år havde jeg i København løbet 10.000m på bane, men da den disciplin ikke fandtes her ved Gay Games havde jeg meldt mig til 10km'eren i stedet. Jeg havde forrige måned løbet 10 km i Amager Strandpark, og min ambition her i Köln var, blot at løbe en smule hurtigere. På Amager havde jeg løbet på 55.11, og jeg håbede på at komme ned under 55 minutter her. Der var dog ikke meget gade over gadeløbet her, da løbet fandt sted i et parkområde bag stadion, og med grus stort set hele vejen. Grus er jo lidt langsommere end asfalt, men jeg synes jeg løber bedre på grus, så jeg havde ikke de store problemer med at nå min målsætning. Ruten var en 5 km rundstrækning, som skulle løbes to gange, og jeg tabte kun 13 sekunder på anden omgang.
Onsdag var jeg på banen igen, og denne gang bogstaveligt, da jeg skulle løbe 12½ gange rundt på atletikbanen. Jeg har ikke været så meget for de her baneløb siden dengang i 1992 og 1993, hvor jeg regelmæssigt løb baneløb, men jeg har nu altid syntes der var en god stemning på sådan et stadion. Sidste år havde jeg løbet de 5000m på Østerbro i 4:49-tempo, men det vidste jeg på forhånd ville være urealistisk at gentage. Tilmed var alle de andre løbere også i min aldersklasse, så jeg kunne ikke engang satse på, at kunne holde mig foran nogle gamlinge, for derved ikke at blive den sidste. Havde jeg kunnet løbe samme tid som sidste år ville mine omgange have gået på 112 sekunder, men her lå de lige omkring eller under to minutter, så jeg måtte nøjes med en sluttid på 24:56.
Dagen efter havde Paul sit første løb, hvor han tog en enkelt omgang på samme rute som jeg havde løbet om mandagen. Og noget sigende, så løb han ikke blot hurtigere end jeg havde løbet om mandagen, han løb også hurtigere på de grusede parkstier end jeg havde løbet dagen før på atletikbanens tartan!
I dag skulle vi så begge løbe, da han skulle løbe marathon, mens jeg skulle nøjes med den halve distance. Og det løb glemmer vi alt om, for mit vedkommende, for efter at være begyndt med min sædvanlige taktik om at starte langsomt og gradvist øge tempoet frem til 10 km og så holde den der, gik tempoet pludselig den gale vej efter blot fire km. Mit venstre knæ drillede igen, jeg kunne ikke strække rigtigt ud og mit løb blev gradvist mere asynkront. Og så er der fa'me langt hjem på en halvmarathon når man kun er nået frem til km6!

Endnu en omgang på banen i
Sportpark Müngersdorf.