For mange er stævner som World Outgames eller Gay Games, hvor homoseksuelle fra hele kloden mødes, ensbetydende med store fester, der tendenderer til det ødiøse. Der var da også rigtigt nok blevet annonceret fester hver eneste dag, og jeg havde meldt mig til tre af dem. Opening Partyet den 31. juli, Black Party den 4. august og til slut White Party, eller lukkefesten, i går aftes. Jeg ved så ikke om jeg er blevet for gammel til den slags pjat, men når jeg går i byen for at more mig er det primært for at møde nye mennesker eller snakke med dem som jeg kender. Det er samtidig klart en selvfølge, at der til en god fest hører god musik. Men hvad jeg aldrig har fattet, er, hvorfor musikken skal være så høj? Det er da fint at man har en god DJ, der kan sætte gang i dansegulvet, og at man har et lysshow, der kan hensætte en i en drømmeagtig tilstand, helt uden skadelige euforiserende stoffer. Men det burde da være muligt at holde en fest uden at skulle være tvangsindlagt til at skulle høre øresønderrivende musik, om ikke andet så kunne man da lave en mere rolig lounge. Hvilket man faktisk havde gjort ved åbningsfesten, hvor man havde reserveret et stort udendørs areal til formålet. Desværre opdagede jeg først dette område da jeg skulle hjemover og ledte efter udgangen. Til Black Party kunne man også have gjort det, men det separate område lå lige klos op ad discocentret, med åbne porte, så det var ikke den store lydmæssige forskel. Her kunne man for øvrigt godt have brugt et darkroom, da klientellet var til det - men darkrooms er vistnok forbudt i Tyskland. Indretningsmæssigt var gårsdagens White Party nok det bedste. Lydtrykket var stadig alt for højt, men hallen var enorm, så der var masser af luft omkring os. Det hjalp nok også at jeg havde bestilt billetter til os i VIP-loungen, hvor champagnen også var inkluderet. Uanset om vi havde haft et godt eller et skidt løb kunne vi nok klare et glas champagne eller to, enten til at fejre løbet eller drukne sorgen med. Løbemæssigt var det for mig nok snarest det sidste, men nu hvor Gay Games var kommet ind i sine sidste timer var jeg begyndt at kigge fremad. For i dag forlod vil Köln, med toget til Frankfurt, hvor vi lejede en bil og fortsatte til Schweiz. Anden del af min ferie med Paul havde taget sin begyndelse!

Til White Party i Theater am Tanzbrunnen.