|
|
Ekskursion til Hallafors
|
Fredag, 27.08.10
|
Ugen herovre i Sverige var stort set ved at være forbi, for dagen efter skulle langt de fleste hjemover efter fem spændende dage. Men ikke alle, for jeg havde efterhånden erfaret, at ligesom der var flere, der var kommet før den officielle start i mandags var der også flere, som blev ud over lørdag; selv vil jeg nok blive hængende her frem til mandag og dermed få et par dage mere. Ikke desto mindre var det i morgen der var afrejse, så det var i dag det var sidste mulighed for at få taget et fællesbillede af alle deltagerne. Vi blev alle proppet i et par biler, på nær dem der var på motorcykel, og så var det afsted til det højeste vandfald i Skåne. Jeg burde derfor kende det, for for en del år siden var jeg under en vandretur på Skåneleden kommet forbi et vandfald, som var udråbt til at være Skånes højeste. Men nu er højdeforskellene i Skåne jo ikke specielt store, så det kunne være, at der var forskellige opfattelser af, hvad det højeste vandfald var. Vi nåede alle frem til en stor parkeringsplads, hvorfra der var en kilometers gang ind gennem en slugt for at nå frem til faldet. Vi skulle alle være i gear til fællesbilledet, så jeg var selvfølgelig hoppet i min podsuit. Jeg havde jo sidste år haft lejlighed til at låne Rays podsuit for en travetur i skoven, og nu hvor jeg havde fået min egen havde jeg håbet på en gentagelse i løbet af ugen herovre. Det var dog ikke blevet til noget endnu, så derfor tog jeg den på for turen ind til vandfaldet. Med den måde, som dragten er indrettet på kræver det også en god balance i kroppen at gå en længere tur i en podsuit, specielt hvis det er ujævnt terræn. Men netop derfor synes jeg det er en god udfordring at gå en tur i skoven med den dragt på. Og i hvert fald opfyldte jeg derved kravet om, at vi alle skulle være i gear. Vi fik taget fællesbilledet helt henne ved vandfaldet, men jeg skulle ikke op og klatre på skrænten! Tilbage ved parkeringspladsen tog jeg lige en ekstra tur forbi børnezoo'en så jeg kunne få nogle flere billeder. Spørgsmålet var så blot, hvilken side af hegnet jeg var på!
Ved Skånes højeste vandfald.
|
|