I en gammel schweizisk vits spørger den undrende turist hvad schweizerne dog laver i weekenden. Hvortil schweizeren svarer: "Der baut Tunnel!" - han graver tunneller. Men noget kunne tyde på at schweizeren ikke bare graver tunnel i weekenden, men også på hverdage, for i fredags havde man i Schweiz gennembrud for verdens længste jernbanetunnel, nemlig den nye Gotthard-basistunnel, der med en samlet længde på 57 km vil beskære rejsetiden mellem Zürich og Milano med en fjerdedel, nemlig fra 3:40 timer til 2:50 timer. Ikke blot fordi man med den nye tunnel undgår de tidrøvende opstigninger og nedkørsler på ramperne til den gamle tunnel, men også fordi den nye tunnel fra starten bygges til højhastighedsjernbaner. Således vil hurtigtogene kunne køre gennem tunnellen med op til 250 km/h, mens særlige godstog vil kunne køre med op til 160 km/h. Projektet med at bygge en basistunnel under Gotthardpasset har været undervejs i 50 år. De schweiziske Alper har altid været en stor hindring for transporten mellem Italien og Centraleuropa, og i nyere tid har det været en torn i øjet på EU, at Schweiz tillod sig at sætte en lavere vægt på lastvognstog end i resten af Europa. Men til sidst overgav schweizerne sig. Man ville gerne bygge en ny tunnel under Alperne til tung trafik, dog under den betingelse at lastbilerne skulle transporteres på tog gennem tunnellen. Et ganske fornuftigt træk, for der var jo ingen der ønskede alpedalene forpestet af tung dieselos. Schweiz har jo en lang tradition for effektive biltog, og den tradition ville man fortsætte med den nye Gotthard-basistunnel. Efter de indledende sonderinger og etablering af skakter, hvorfra bygeriet kunne tage sin begyndelse, var man i 1998 endelig så vidt at man kunne starte de store boremaskiner. Som således har kørt ufortrødent i tolv år, og derved har gnavet mere end 13 meter af bjerget om dagen! Gotthard-basistunnellen er dog ikke blot verdens længste jernbanetunnel, den er også verdens dybeste, da den på sine steder ligger 2500m under toppen af bjergene ovenover. Derfor er det også indregnet i projektet at tunnellen kan klare en deformering på 5 cm på grund af det enorme tryk fra bjergene ovenover. Men det er klart, at sådanne problemer løses i stiv arm, for hvis ikke schweizerne ved hvordan man bygger en tunnel, hvem ved så? Hele basistunnellen har kostet den nette sum af en milliard CHF, hvilket dog kun er en brøkdel af hvad Storebæltsforbindelsen herhjemme kostede, til trods for at det i princippet blot var en tørresnor mellem to pæle (frit efter kommentar til indvielsen af Golden Gate Bridge ved San Francisco i Californien).

Kort før gennembrud i Gotthard-Basistunnel.
Foto © AlpTransit Gotthard AG.