Der er blevet skrevet utrolig meget den sidste uges tid om en leverance af et større lager af giftigt affald til Kommunekemi i Nyborg. Der er tale om et australsk foretagende, som for længst har indstillet produktionen, men som stadig har et større lager af det kemiske affald HCB, som man skal skaffe sig af med. Men hvis lige man et øjeblik kan se bort fra tåbeligheden i at fragte kemisk affald halvvejs rundt om kloden, hvad er så problemet? Nu kender jeg ikke lige det pågældende firma, men når det kommer til stykket er vi jo alle en del af et verdensomspændende industrielt system, hvor der nogle steder produceres nogle varer, og hvor der andre steder forbruges de samme varer. Moderne højteknologisk industriproduktion skaber volumenmæssigt ikke de samme bjerge af affald som gammeldags møddinger og lossepladser, men til gengæld er affaldet ofte så meget mere problematisk. Vi vil jo gerne nyde godt af forædlede produkter, om det så er højeffektive gødninger, lægemidler eller elektronik, men vi vil helst ikke have at det skal produceres i vores egen baghave. Men når nu produkterne er produceret, så må det være et fælles ansvar at skaffe sig af med affaldet, ja vi har måske endda et større ansvar, idet vi danskere pro capita har et større forbrug af sådanne farlige stoffer end de fleste andre lande. Og når nu vi har en velfungerende virksomhed som Kommunekemi, hvis eneste opgave det er at nedbryde og uskadeliggøre ubehagelige giftige affaldsstoffer, så vil det da være tåbeligt hvis vi ikke stillede vores ekspertise til rådighed. Kommunekemi skal nok tage sig betalt for det, det australske firma er villig til at betale prisen, og vi får derved fjernet et potentielt problem for verdens miljø. Selvfølgelig virker det uhensigtsmæssigt at skulle sejle affaldet den halve klode rundt for at blive behandlet, men risikoen ved skibstransport er jo forsvindende lille, i forholdt til de mange gifttransporter, der dagligt finder sted pr. lastbil eller tankbil på det danske vejnet. Men det problem hører man jo aldrig om, for man vil jo nødig undvære benzinen til bilen. Ligeså er det også yderst sjældent vi hører om skibe, også danske skibe, der under horrible vilkår blivet hugget op ved håndkraft på de indiske strande, med større udslip af miljøfarlige stoffer til følge, stoffer som arbejderne på grund af manglende beskyttelse får direkte ind på huden! Men det mest pinlige i denne sag er vores miljøminister Karen Ellemann, som ved sin kovending har gjort en ekspeditionssag til en stor politisk issue, og vender på en tallerken, blot fordi sagen nu bliver populistisk.