|
|
Just ask, just tell!
|
Mandag, 27.12.10
|
Det har sådan set aldrig været forbudt at være homoseksuel i det amerikanske militær, der var bare noget, som ingen at ønskede at vide nærmere om - i hvert fald ikke officielt. I snart mange år har man i USA praktiseret den såkaldte "Don't ask, don't tell" regel, hvor ingen havde ret til at spørge til en soldats seksualitet, men hvor soldaten på den anden side heller ikke havde lov til at udtale sig herom. Hvilket for så vidt godt kunne udlægges som en form for ligestilling, men som snarere ville tie et problem ihjel. For hvad nytter det at de andre soldater frit fortæller om deres pigekærester, mens en homoseksuel soldat dårligt kan fortælle om sin mandekæreste uden at blive beskyldt for at bryde sin tavshedspligt. Af denne og andre grunde har "Don't ask, don't tell" regulativet været både uønsket og forkætret. For blot få måneder siden havde Californien forsøgt sig med at ophæve reglerne, men denne beslutning blev underkendt af delstatens domstol, der erklærede beslutningen forfatningsstridig. Så de få, der allerede var sprunget ud, med baggrund i den tidligere beslutning, blev nu tvunget tilbage i skabet igen. Om jeg forstår at det skulle være et sådant problem at to mennesker elsker hinanden, i disse facebook-tider, hvor man alle mulige steder kan erklære at man 'synes om' andre mennesker. Latterligt, skulle man mene, men en reel udfordring i det amerikanske retssystem. Det burde være tydeligt for enhver, at lovgivningen ikke var fulgt med tiden, og derfor havde præsident Obama sat sig for at få denne 17 år gamle lov fjernet. Men så sent som i september 2010 afviste det amerikanske Senat at fjerne loven, for ganske vist var der flertal for at fjerne loven, men flertallet var ikke stort nok, da der manglede fire stemmer i at mønstre de fornødne 60 stemmer. Men her før jul blev lovforslaget sendt til fornyet afstemning, og denne gang var flertallet stort nok til at ophæve den forhadte lov. Således har præsident Obama nu kunnet sætte sit pennestrøg over ophævelsen, som vil være gyldig fra midten af februar 2011. I de mellemliggende 17 år, hvor loven har været i kraft antages det at over 14.000 soldater og officerer har måttet forlade hæren på grund af deres homoseksualitet, skriver homomagasinet The Advocate. Man kan så blot håbe på, at republikanerne ikke ruller loven tilbage igen hvis de vinder næste præsidentvalg i 2012.
|
|