|
|
Man får hvad man betaler for!
|
Tirsdag, 04.01.11
|
I weekenden før jul var Chris og hans ægtemand Ray samt to venner i Köln for at deltage i julemarkedet her, men da de skulle flyve hjem igen var der faldet sne, så flyet kunne ikke lande i Köln. Flyet havde ikke brændstof nok til at cirkle indtil man fik ryddet landingsbanen, og måtte derfor flyve et andet sted hen. Normalt ville man så bare blive booket om til et andet fly, men ikke her. De havde booket billetten hos Easyjet, og det selskab havde intet personale i Köln til at tage sig de 120 strandede passagerer, så de måtte selv booke om via nettet. Så der var 120 passagerer som skulle skaffe sig tilgang til en computer, betale for at logge på internettet og give den samme historie for at booke om. Det ville da have været nemmere, om selskabets personale sendte et erstatningsfly, eller i det mindste ordnede en samlet booking for alle de berørte, i stedet for at det skulle gøres 120 gange. I det mindste fik de da via KLM tre timer senere et hotel i Köln, og den ene af vennerne købte en billet med et andet selskab for at komme hjem til et vigtigt møde. Ifølge rygterne skulle de kunne komme hjem med et fly fire dage senere, men det var ikke til at sige, da Easyjets hjemmeside var nede. Dagen efter fandt Chris ud af, at de komme hjem med et fly fra Düsseldorf, så det købte de så billetter til, så Ray fortsat kunne få sin daglige medicin, og så kom de hjem med en dags forsinkelse. En løsning, der tilmed var billigere end at skulle betale for fire dage på hotel. Men de havde ikke på noget tidspunkt hørt fra Easyjet, så de var nu ved at samle bilag sammen, få dem scannet og konverteret til PDF, da Easyjet tilsyneladende ikke har nogle mennesker de kan tale med.
Jo, man får hvad man betaler for! Jeg kunne ikke undgå at tænke tilbage til februar 2009, hvor jeg selv var fanget i London fordi Heathrow lukkede ned på grund af sne, og hvor jeg blot blev en nat mere på hotellet uden at give besked til nogen som helst. For dagen efter at møde op i Heathrow og uden problemer kunne få plads på et fly to timer senere. Men jeg fløj jo også med SAS. Eller da i september jeg skulle flyve til Boston, og på grund af tekniske problemer måtte ombookes til et andet fly, så jeg både kom hurtigere frem til Boston, blev opgraderet til Business og fik 400 € ekstra for ulejligheden. Men jeg fløj jo også med SAS. Eller bare forleden, da jeg også skulle hjem fra London og havde købt billetten med nogle af mine bonuspoints, og både kunne nyde tiden i loungen fordi flyet havde været forsinket fra Leningrad, og fik udsøgt service i kabinen på hjemturen. Men jeg fløj jo også med SAS. Jeg fatter ikke at folk forventer et normalt ruteselskabs service når de vælger at flyve med en discountløsning. Disse discountselskaber er gode nok når alt går efter planen, hvis blot man kan acceptere de begrænsninger der følger med. Men i det øjeblik der kommer noget på tværs fungerer det bare ikke at flyve discount. Jeg har kun enkelte gange fløjet discount, men det er ikke det værd. Her til marts flyver jeg til Birmingham for 1600 kr. retur med SAS og til Chicago for 3300 kr. retur med Lufthansa - det er da i høj grad en rimelig pris at betale for en sådan strækning. Og hvis man ikke har råd til at flyve med et ordentligt selskab bør man hellere skære ned på sine rejseaktiviteter. Chris og Ray flyver ikke med Easyjet igen!
www.sas.dk
|
|