Her til morgen var det egentlig ganske hæderligt vejr, og jeg havde luret på at tage ud og prøve at løbe udendørs igen, og finde ud af, om sne og is efterhånden var smeltet så meget at man uden problemer kunne løbe sig en tur igen. Jeg var jo lidt inspireret af at komme ud igen, også fordi jeg havde noteret mig, at Sparta afholdt deres første marathon test her til formiddag, et 10 km løb rundt om og gennem Fælledparken. Jeg havde kort overvejet om måske jeg skulle løbe med her, men da jeg samme formiddag skulle til Midtsjælland for at deltage i en forsinket julefrokost her, havde jeg besluttet at tage en tur i motionscentret i stedet. Men her denne morgen så jeg en frisk fyr i sort løbedragt komme småjoggende ned ad gaden, omend lige tidligt nok til at tage ned og løbe med i Fælledparken. Det viste sig snart, at han nu ikke skulle helt så langt, for lige uden for huset hoppede han i stedet ind i en bil og kørte bort. Okay, han skulle så altså ikke i Fælledparken; han skulle måske nok ud i en af de nordlige skove og løbe en frisk morgentur her. Okay, det skulle han så heller ikke, for ti minutter senere vendte han tilbage og parkerede bilen igen, hvorefter han gik tilbage med en pose morgenbrød, en stang smør og en karton juice. Okay, så rakte sundhedsindtrykket altså ikke længere. Jeg funderede kort på, hvorfor fyren var i løbetøj, når han alligevel tog bilen, men tog så mig selv i det. For jeg gik jo selv det meste af tiden i løbetights! Ganske vist havde jeg jo flere gode grunde til at gå i tights, dels for at give musklerne lidt kompression for at restituere efter den forudgående træning og dels fordi tights slet og ret er behagelige at gå i. Og måske fyren ligesom mig havde en god grund til at gå i løbetøj. Men det forklarede ikke nødvendigheden af at tage bilen, idet der er mindst tre bagere indenfor ti minutters gåafstand herfra.