En af mine kammerater skulle starte i Beredskabet den 1. februar, og i den anledning havde jeg forberedt en lille overraskelse til ham, da jeg havde anskaffet en CB-3000 til ham, som jeg ville lukke ham ind i inden han tog til Haderslev, hvor han skulle forrette sin tjeneste. Det vakte dog ikke den store jubel, og da han i løbet af den forudgående nat selv var kommet ud af den, selv om han var i min sleepsack, eller også havde jeg ikke låst den rigtigt på ham, løb den idé ligesom ud i sandet, og han endte med at tage til Haderslev uden lås og slå.
Nå, men helt spildt skulle det dog ikke være, så et par dage senere låste jeg mig selv i den, og for mig var det faktisk en ganske inspirerende oplevelse. Jeg havde den på i flere timer ad gangen for at finde den rette størrelse, og jeg blev snart klar på at have den på natten over. Hvilket faktisk var en ganske god oplevelse indtil kl. halv tre om natten, hvor jeg i søvne var blevet så eksalteret, at jeg var blevet alt for stor til det trange plastic-fængsel. Jeg måtte frigive mig selv den nat, men herefter måtte jeg bare vænne mig til det. Og det gjorde jeg også, så op til weekenden før jeg tog til Rom havde jeg haft den på i flere dage uden ophold, uanset om jeg skulle ud at spise om aftenen eller jeg skulle tage en tur i motionscentret. I denne weekend kom min kammerat tilbage fra Haderslev, og så ville jeg overlade det til ham at slippe mig fri. Han kom ganske vist, men meget mere kom der ikke ud af det, og jeg måtte således selv låse mig ud, på hvilket tidspunkt jeg havde været i min CB-3000 i 105 timer. Hvilket også havde givet mig erfaringer udi at gå med den i længere tid.
Næste udfordring kom dog få dage senere, hvor jeg fik besøg af min ven Jim fra Wien. Jeg havde på det tidspunkt været låst inde i måske 36 timer, og Jim vidste bestemt, hvordan man skulle udnytte denne situation! Det gav mig en oplevelse meget mere intens end jeg havde forestillet mig, og det var mit indtryk, at vi begge havde en god oplevelse ud af det, og at det ikke var sidste gang vi kunne tage denne device med i vores leg.
Og her i går kom så den seneste udfordring. Jeg havde netop startet to ugers ferie, og begyndte med at tage 40 timer til Birmingham, hvor jeg skulle møde en fyr ved navn Neil. Han var også interesseret i min CB-3000, og jeg havde låst den på mig søndag morgen. Mandag eftermiddag fløj jeg så til Birmingham, men af hensyn til passage gennem security havde jeg dog skiftet den normale hængelås ud med en af plastic. Men skiftede dog tilbage til den almindelige igen da jeg nåede frem til transithallen. Med tilfredshed kunne jeg således konstatere, at min CB-3000 ikke i sig selv giver problemer ved flyrejser. Så må næste trin være at se, om det giver problemer med den almindelige hængelås. Og vel fremme i Birmingham overlod jeg nøglen til Neil, således at han kunne bestemme det videre forløb!