Sidste år i november ville jeg have været over og besøge en fyr i omegnen af Birmingham i England, men da jeg kunne se jeg ville have for mange opgaver om ørerne på det tidspunkt besluttede jeg at aflyse inden jeg bookede billetten. Men kun midlertidigt, for det var første gang jeg havde aflyst et møde med nogle af de kontakter jeg havde fået gennem recon, og vi besluttede at udskyde mit besøg til engang i foråret. Jeg havde netop påbegyndt to ugers ferie, og besluttede at indlede denne med at besøge Neil i Birmingham. Vi havde begge mange gode idéer til aktiviteter vi kunne lave i de 40 timer vi ville have sammen, men en af dem jeg havde i tankerne var at bruge noget af tiden til at brydes. Ganske vist ikke specielt seriøst, men alligevel nok til at give mig en inspiration. Neil wrestlede lidt fra tid til anden i sin gruppe Grapewine Wrestling, mens jeg kendte brydning mere fra de snakke jeg havde haft med Lund fra tid til anden. Blot et enkelt blik på Lund fortalte mig jo, at man får en flot og stærk krop af brydning, hvilket lige siden den gang havde pirret min interesse for brydning, men jeg havde aldrig haft en tørn med Lund, for jeg vidste, at han uden tvivl ville være i stand til at slå knuder på min krop, endda uden at få sved på panden!
Neil var en mere ligeværdig partner for mig. Vi havde aftalt at vi skulle gå tre runder, og det overraskede mig faktisk, at jeg endte med at blive vinder af første runde, der endte når første mand havde mistet sin maske til modstanderen. Faktisk følte jeg tydeligt at jeg var bagud på points lige fra starten, men med tiden ændrede tingene sig, for noget kunne tyde på, at jeg var i bedre form end Neil var, og med tiden havde jeg lettere ved at tackle ham. Så første runde endte i min favør, og vi besluttede derfor at sætte en tidsbegrænsning på næste runde. Anden runde var derfor begrænset til tre minutter, og her havde Neil ikke de store problemer. Jeg nåede knap at komme i gang, så var jeg i gulvet med ham oven på mig, og så skulle han bare holde mig nede indtil de tre minutter var gået. Måske vi greb det forkert an, for hverken han eller jeg vidste om der var tidsbegrænsning på en runde, og i givet fald, hvor lang en runde var. Vi satte derfor tredie runde til fem minutter, og den var rigtig god, for vi var temmelig ligeværdige da vi tumlede rundt, og skiftedes til at have overtaget. Men det var ham, der var ovenpå mig da de fem minutter var gået, så jeg måtte erkende mit nederlag til Neil og stille op til den i forvejen aftalte straf. Men så skal jeg også tilbage til Birmingham for en revanche!

Klar til at gå i brydekamp med Neil.