|
|
Borat udvises af banen
|
Mandag, 28.03.11
|
Der kom ikke noget godt ud af at sende den fiktive journalist Borat fra Kazakhstan på mission i USA, for derved at få et indblik i, hvordan et samarbejde med borgere i USA kunne udspille sig. Hvilket der ikke kommer det bedste resultat ud af, som det kan ses i filmen fra 2006 af samme navn, og som nær var mundet ud i internationale forviklinger på højt politisk plan mellem USA og Kazakhstan.
Og der kom heller ikke noget godt ud af at sætte Borat i kamp på fodboldbanen, når modstanderne hedder Dorchester og Havant. I hvert fald ikke, da de to hold mødtes i kamp for tre uger siden. Ikke fordi jeg har nogen særlig interesse for fodbold, snarere tværtimod, men den episode der udspandt sig i kampens 70. minut kunne alligevel få mig til at spærre øjnene op, for pludselig er der en ekstra mand på banen, iklædt den af Borat udødeliggjorte lysegrønne man-kini. Til at begynde med glor spillerne bare, og stadions officials er slået af overraskelse og gør ikke de store aktiviteter for at få sende denne overtallige spiller på sidelinien. Men til sidst er der en, der tager affære, og det er ikke parkens officials, men Dorchesters spillende træner Ashleys Vickers. Måske han også har færdigheder inden for brydning eller rugby, men ganske effektivt slår han benene væk under den uindbudte gæst. Borat er færdig, og håndfast bliver han ført fra banen, flankeret af to officials.
Her kunne historien sådan set være slut, men sådan skulle det ikke være, ifølge kampens dommer. Han er nemlig svært utilfreds med Ashley Vickers tackling, som absolut ikke er efter bogen, og han bliver tildelt det røde kort af dommeren! Borat var jo ikke en spiller, så dommeren kunne ikke gøre meget andet end at udvise ham fra banen og overlade ham til politiet. Men Vickers er en lovformelig fodboldspiller, og den type tacklinger kan ikke accepteres på banen, uanset om den tacklede person så er en spiller eller en streaker. Så Vickers måtte også forlade banen, og kampen, der på dette tidspunkt havde stået lige med 1-1 ender med, at Havant vinder med 3-1. Så Borat er nok ikke særlig populær i Dorchester efter hans optræden på banen!
Borat tackles af Ashley Vickers i kampen mellem Dorchester og Havant.
YouTube
|
|