Navigation:    
Start  >  Blog 
> 4. april 2011
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Sleepsackin' i Berlin (II) Mandag, 04.04.11

(...fortsat!) Klokken 14 lørdag eftermiddag blev jeg pakket ned igen, og denne gang skulle egentlig have været en længere tid, men da Heiko blev hidkaldt af familiære udfordringer blev det ikke engang til fem timer. Men at han også tog sig overskud til at tage sig af familien fortalte mig blot hvor pålidelig han var. Jeg fik et par pils i en nærliggende knejpe, og i mellemtiden skaffede han en stand-in, der kunne tage mig med på Quälgeist, som planen dagen forinden havde været.
Så den nat blev sen, og jeg var først tilbage i sækken igen kl. 03.45. Vi skulle jo også eksperimentere lidt, og et af mine største problemer med at være i en sleepsack i lang tid var vandladningen. De to eneste gange jeg havde været sleepsacked i mere end otte timer var jeg blevet tilted, så jeg kunne lade mit vand ud gennem lynlåsåbningen. Men denne gang havde jeg købt en pakke uridomer, så inden jeg blev pakket ned fik jeg en af de fiduser monteret, så jeg kunne sove afslappet, og blot kunne lade vandet når jeg skulle. Og det fungerede fint, på allerbedste vis. Problemet måtte vel siges at være løst, og denne gang tog jeg ni timer uden større vanskeligheder. Men når man kommer ud i længere perioder dukker problemerne jo også op, og derfor var det rart at være sammen med nogen man kunne stole på når man bevæger sig ud i ukendt terræn. Heiko havde jo i forvejen god erfaring med længere seancer, og han sagde, at de tre største vanskeligheder normalt var vandladningen, smerter i knæene og smerter i nedre ryg, og det sidste havde jeg efterhånden også haft min del af, så det må være min næste problemstilling jeg skulle løse. Jeg måtte sige, at jeg var glad for at kunne snakke om den slags detaljer med en fyr, der vidste hvad han talte om! Og denne gang havde jeg været i sækken i ni timer før jeg blev lukket ud, min næstlængste seance indtil da. Vi havde ellers gået efter rekorden denne gang, men vores stand-in havde et uopsætteligt ærinde, så det blev kaffe og kager med mere ved KaDeWe i stedet. Men der var ingen tvivl om, at jeg skulle med til KaDaWe, for kun en uansvarlig master går fra sin makker mens denne er i bondage!
Vi var alle tilbage sidst på eftermiddagen og gik ud for en god middag. Men der var en enkelt nat tilbage, og denne gang blev både jeg og Heiko pakket ned af vores stand-in. Jeg blev pakket ned kl. 22.20, og mandag morgen kl. 09.10 ville jeg tangere min rekord. Men da Heiko var klar til at pakke mig ud sagde jeg, at vi skulle fortsætte, og gå efter 12 timer, og den udmelding blev vel modtaget. Heiko opfattede at jeg ikke bare var ude efter quickies, men var en seriøs medspiller. Og det var den højeste cadeaux jeg kunne få! Jeg blev pakket ud kl. 10.20, og kort efter var der tidlig frokost i rådhuskælderen, hvorefter jeg blev sat på bussen til Tegel. Det var ikke meget jeg havde fået set af Berlin, men det havde bestemt været et par lærerige dage. Og jeg håber jeg kan få en session med Heiko igen senere på året, måske allerede til påske!

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.