|
|
Under Armour tiltager sig markedsandele i England
|
Torsdag, 07.04.11
|
Selv om Under Armour aldrig rigtig har slået igennem på det danske marked, har dette amerikanske mærke gradvist overtaget en stor del at mit træningstøj, og langt de fleste gange jeg træner i motionscentret er det iført en af mine efterhånden mange ærmeløse trøjer fra Under Armour - eller af og til en af deres kortærmede trøjer. Lidt tilsvarende når jeg er ude at løbe herhjemme, i hvert fald i sommerhalvåret; i vinterhalvåret har jeg stadig kun begrænset erfaring med at løbe i Under Armours Cold Gear trøjer. Men desværre er mærket aldrig rigtig slået an herhjemme, og efter min opfattelse må det skyldes, at de få modeller der forhandles herhjemme alle er de samme standardmæssige og kedelige sorte modeller, som alle andre firmaer markedsfører, i stedet for at fokusere lidt mere på de mange spændende og flotte modeller, som i sin tid gjorde Under Armour kendt i USA. Men måske Danmark er et for kedeligt marked til at man vil beskæftige sig med noget småpilleri som markedet relativt set er herhjemme. Derimod er Under Armour ved at arbejde sig frem i England. Under Armour forhandles for tiden i over 800 butikker over hele Storbritannien, og det er hensigten at der inden længe vil blive åbnet et antal separate Under Armour shops i UK. Sidste måned blev der indgået en aftale med det Tottenham-baserede fodboldhold Hotspurs, at fra midten af 2012 og i en femårig periode frem vil det være Under Armour, som skal levere holdets fodbolddragter og øvrig klubbeklædning. Aftalen forventes at give en omsætning på fem millioner dollars i hvert af aftalens fem år. Under Armour har på forholdsvis få år skabt en pæn stor omsætning, der på verdensplan gav et overskud på en milliard dollars sidste år. Der er derfor ingen tvivl om, at Under Armour er et mærke man gør klogt i at holde øje med i fremtiden, og når firmaet først får etableret sig i England bliver der også lukket op for, at almindelige dødelige mennesker også vil kunne købe fra firmaets fremragende kollektioner. Hidtil har det store udvalg i USA været forbeholdt amerikanere, idet en bestilling kræver, at man ikke blot har en leveringsadresse i USA, men også at betaling af varerne finder sted gennem et amerikansk pengeinstitut. Således at man har været henvist til en mere eller mindre obskur underskov af nethandlere, så man nærmest føler det er smuglergods man importerer. Og det skal blive rart at blive lidt mere frigjort!
www.underarmour.com
|
|