|
|
Opfordring til sharia i Danmark
|
Torsdag, 21.04.11
|
I søndags havde Islamisk Trossamfund inviteret den oprindeligt jamaicanske muslimske prædikant Bilal Philips til at holde et foredrag i Korsgadehallen her på Nørrebro, og havde man fulgt blot en lille smule med i medierne kunne man godt forudse, at denne invitation ville vække furore i en lang række kredse herhjemme, idet Bilal Philips har gjort sig til talsmand for en række islamiske synspunkter, som han i lighed med mange andre radikale islamister, vælger at fortolke efter eget forgodtbefindende. Heriblandt at dødsstraf er en passende straf for homoseksuelle og utro hustruer, at det skal være helt legalt for mænd at slå deres hustrer, og at indførsel af sharia i Danmark bør være det endegyldige mål for Danmarks muslimer. Det er klart, at ifølge dansk ret har enhver jo ret til at udtale sig offentligt, under ansvar for Grundloven, men når en organisation som Islamisk Trossamfund vælger at invitere en person som Bilal Philips til at afholde et foredrag på vegne af organisationen, kan det ikke opfattes som andet end en blåstempling af Bilal Philips holdninger. Hvilket jo slår tilbage, således at de holdninger som Bilal Philips prædikerer for, automatisk bliver betragtet som officielle holdninger eller i hvert fald sympatier fra Islamisk Trossamfunds side. Hvilket jo ikke er specielt heldigt, når trossamfundet både forsøger at være en samlende paraply for muslimer i Danmark, og samtidig ønsker at være det officielle talerør for islam her i Danmark. Ganske vist havde trossamfundet samme formiddag erkendt, at Bilal Philips ikke havde været det bedste bud på en officiel taler, og at trossamfundet nok ikke ville have valgt ham som taler, hvis man havde kunnet forudse de mange negative reaktioner hans besøg afstedkom. Men så er det jeg siger, at hvis man inviterer en udenlandsk taler til at tale ved et arrangement for Trossamfundet, og oven i købet betaler hans transatlantiske rejse hertil, må man da som organisator i det mindste forventes at vide, hvad fyren kunne forestille sig at ville tale om - hvis man ikke en gang har gjort sig ulejlighed at undersøge det kunne en hjemlig fiskehandler vel tale lige så meget ved siden af!
|
|