|
|
Udfordringer i Berlin
|
Fredag, 22.04.11
|
I påsken 2009 var jeg i Berlin for at deltage i det derværende Sports & Sneakers party på New Action, og jeg havde overvejet at gentage succesen i 2010, men på det tidspunkt var der ikke nogen information at finde herom. Så jeg troede der var tale om en enlig svale, hvorfor jeg derfor valgte at tage til Wales i stedet og lave en vandretur med David. Det viste sig dog at mine efterretninger bare var noget forsinkede og der derfor alligevel var party i Berlin, men da var flybilletten allerede booket. Og intet ondt ord om det, for jeg fik en fantastisk ferie ud af det sammen med David. Jeg fandt dog også ud af, at det ikke var det eneste arrangement, der fandt sted i Berlin i påsken, da byen nærmest rummede en hel festival af aktiviteter, så allerede dengang besluttede jeg, at jeg skulle tilbage til Berlin i påsken her i år. Jeg tog dog ikke flyet ned, da jeg havde lidt for meget af slæbe på, så i stedet blev det bussen fra Ingerslevsgade, hvilket i øvrigt sparede mig for en plov - hver vej! Siden 2009 havde jeg også fået etableret flere kontakter hernede, specielt til Heiko i Schöneberg, som jeg havde besøgt tre uger forinden. Jeg vidste så også, at Jim også kom til byen fra Wien, så der var lagt op til nogle gode og udfordrende påskedage. Vejrudsigten var helt perfekt, med lunt vejr og sol fra en skyfri himmel, så efter at have haft de tunge lange bukser på i bussen til Berlin var der rart at mærke sommervejret banke på her til morgen. Jim ankom fra Wien denne dag, og skulle bo hos Heiko, så som en god optakt havde jeg aftalt med Heiko at jeg hentede Jim i Tegel-lufthavnen, og ledsagede ham til Heiko, således at der ikke ville gå noget tid til spilde, for Jim er jo rigtig god at være sammen med. Inspireret af det varslede sommeragtige vejr havde jeg pakket det todelte sæt tøj, som jeg havde købt i Berlin for mange år siden, dengang jeg havde været af sted med William, og som vel egentligt var blevet solgt som undertøj, men som i sin kombination af nylon, polyester og polyurethan mere virkede som gummiovertrukket spandex, og mon ikke det var meget passende at modtage Jim i den? Ganske vist følte jeg det en smule grænseoverskridende at vade fra hotellet ned gennem Kurfürstenstrasse til Bahnhof Zoo og herefter tage bussen ud i lufthavnen, men det var faktisk rigtig rart, og Jim viste sig meget beæret ovet min modtagelse af ham. Og så tilbage til Zoo med bussen og videre med M42 ud til Heiko, inden vi om eftermiddagen tog ud til Rubber Factory, hvor Heiko skulle afhente sin nye gummidragt og jeg skulle have et eftersyn af en gammel bondagedragt, som fra starten havde været for lille til mig. Jo, Berlin kan meget vel gå hen og blive mit andet hjem!
På busterminalen ved Bahnhof Zoo.
|
|