Fra Rattsjön kunne jeg følge Hovfjällsleden hele vejen til Torsby, men jeg fulgte den nu ikke hele vejen. Ruten var ganske vist for det meste godt markeret, men det var tydeligt at denne sti var tiltænkt gummibestøvlede vandrere, for i mange passager måtte jeg liste mig på tåspids over de værste mudderhuller. Det var også tydeligt at se, at vandresæsonen ikke var påbegyndt endnu, og det derfor i de våde områder ikke lige var til at se hvor i terrænet stien forløb på grund af den yppige vegetation. Det havde ellers gået ganske godt, men måske stien var mere frekventeret inde i selve Hovfjället, eller bare bedre vedligeholdt her. Men en lille km efter jeg havde forladt Hovfjället forsvandt stien i tykningen på den anden side af et mosehul, og herefter blev jeg mindre vedholdende efter at følge stien præcist. Så hellere vandre ad de åbne grusveje hvor man kan se omgivelserne, end kæmpe sig gennem tykningen. Natten forinden havde jeg overnattet i Bondfuggestorp, en officiel raststue, og den sidste nat tog jeg i et noget primitivt vindskydd uden gulv. Hvilket også var fint nok, omend tingene bliver vældig støvede, når man sådan ligger i gruset.
Til sidst nåede jeg efter godt hundrede km vandring frem til Torsby, og jeg må sige det var et glædeligt gensyn. Ganske vist skulle jeg desværre ikke flyve hjem denne gang, da jeg med så kort varsel ikke længere kunne få en flybillet fra Torsby til Arlanda til en fornuftig pris, men alligevel slog jeg vejen forbi flyvepladsen til et lettere vemodigt gensyn. Ganske vist er Torsby kun en mindre by, med blot 4.000 indbyggere, men byen gør sig væsentlig større end den er - og det med god grund. For hvor mange byer herhjemme med 4.000 indbyggere har direkte fly til hovedstaden og togforbindelse med resten af regionen gennem Fryksdalsbanan? Og hvor SJ i vidt omfang nedlægger de mindre jernbaner i Sverige går man mod strømmen i Torsby, da en del af banelinien for tiden er lukket, da man foretager en komplet udskiftning af halvdelen af banen de første 30 km fra Torsby til Sunne. Byen har trods sin lidenhed et lille driftigt bycentrum, og byen er kendt for at gøre meget for sporten. Torsby blev kendt for at etablere verdens første skitunnel, hvor det svenske skilandshold og andre skiløbere ofte træner i sommerhalvåret, ligesom byen er hjemmebane for Torsby IF. Byens engagement i sport kunne jeg heller ikke undgå at bemærke på den sidste overnatningsplads, for i løbet af aftenen kom uafhængigt af hinanden to mountainbikere og en motionsløber forbi, til trods for at jeg stadig var 12 km fra byen. Og jeg kunne ikke undgå at blive en lille bitte smule misundelig på disse sportsfolk, der havde sådanne gode træningsmuligheder lige uden for deres hoveddør!

Fremme ved Torsby Flygplats.