Navigation:    
Start  >  Blog 
> 30. juni 2011
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Træfældning på tværs af mit løb i Geelskov Torsdag, 30.06.11

For over et halvt år siden var de store skovmaskiner rykket ind i Geelskov, idet et større centralt område i skoven nu skulle fældes. Hvilket desværre gik ud over et af de vigtigste områder for mig at løbe i, idet det spændende område ovenfor Stendalen, som jeg af samme grund normalt løber igennem to gange på samtlige mine ruter, er blevet totalt fældet. I flere måneder lå træerne kaotisk oven på hinanden i flere meters højde og gjorde enhver passage gennem området til en større udfordring end jeg havde lyst til. Men i løbet af foråret er der trods alt blevet ryddet lidt op, selv om der stadig er en del træer man skal forcere for at komme igennem. Jeg må derfor indse, at hvis jeg fortsat skal løbe i Geelskov må jeg finde en alternativ rute, hvormed jeg kan udelade denne vigtige del af skoven. Så det har været nogle af de problemer jeg har været udsat for her i forgange måned. Hvilket selvfølgelig også har haft indflydelse på mit løberi, men som i sig selv ikke kan være hovedansvarlig for de begrænsede løbemængde jeg har afviklet her i juni. Kun 16 km er det blevet til her i juni, hvilket samtidig er den laveste løbemængde jeg har haft siden juli 2008, hvor jeg var på ekspedition i Pakistan. Det eneste positive der kan siges om mit lave aktivitetsniveau er, at med dette lave niveau her i juni kan det kun gå fremad her i juli. Selvfølgelig er det ikke træfældningen i Geelskov der er årsag til den begrænsede løbemængde jeg har haft her i juni, men mine mange ture og rejseaktiviteter. Vandretur i Värmland, bondagetur i Texas, en hurtig endagestur til Genève og en forlænget weekend til Berlin har gjort at jeg har været ude af landet i over halvdelen af måneden, ligesom jeg denne gang ikke har løbet spor på mine mange udlandsture. Og så kan det selvfølgelig ikke blive til så meget. Tempoet har selvfølgelig heller ikke været noget jeg har kunnet bryste mig af, men som tidligere nævnt skulle der være gode muligheder for at få nogle flere kilometer på tælleren i juli måned, al den grund at jeg skal være i København i så godt som hele juli.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.