Navigation:    
Start  >  Blog 
> 9. juli 2011
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Aftaler er til for at blive overholdt! Lørdag, 09.07.11

I stigende omfang er jeg blevet kontaktet af folk som ønsker at opleve at blive bundet ned, eller der af anden grund ønsker at give mig kontrol over deres kroppe. Jeg må sige at jeg føler mig beæret over, at folk ønsker at give mig den tillid, på trods af min begrænsede erfaring. Men jeg mener nok at være tilliden værdig, da jeg har fået en god oplæring og ved hvor vigtigt det er at sikkerheden er i orden, således at der ikke sker nogle uheld, der ville kunne forudses. Ligesom jeg også sætter en ære i at give denne viden videre til andre. Ligesom, især hvis vi ikke rigtig kender hinanden i forvejen, at jeg også altid har en snak med vedkommende så vi ved hvad vi taler om, og han ved hvad han er på vej ind i. På samme måde forventer jeg også en vis seriøsitet fra de folk jeg skal tage under behandling. Men desvære er jeg blevet skuffet her de seneste dage. I forgårs skulle jeg have haft besøg af en fyr, som jeg ikke rigtigt kendte i forvejen, men vi havde dog chattet nogen tid sammen. Ganske vist på engelsk, selv om han angiveligt boede i Nordsjælland, men selv om man taler engelsk betyder det ikke nødvendigvis at man ikke kan bo i Danmark. Jeg havde taget eftermiddagen fri fra arbejde for at sikre at der var tid nok til både den indledende snak og til efterfølgende aktiviteter, alt efter hvad vi kunne spore os ind på. Men han dukkede aldrig op, og jeg hørte aldrig et kvidder fra ham, hverken forud for vort møde, eller efterfølgende med en undskyldning eller bare en beklagelse. Intet! Morgenen efter skulle jeg have lagt en anden fyr i chastity inden han tog på job, således at jeg kunne blokere hans vandladning mens han var på job og indtil vi mødtes igen om eftermiddagen, så jeg kunne lukke ham ud. Han dukkede heller ikke op, men kom dog med en forblommet undskyldning om at han havde sovet over sig. Helt ærligt. Hvis det betyder noget for ham, at han gerne vil prøve det, så sørger man i hvert fald for at stå op til tiden - vi skulle jo først have mødtes klokken otte. Og når han tilmed har en mobiltelefon har man også et vækkeur, så reelt set er der ingen undskyldning! Men vi har aftalt at han får en chance mere på mandag, så må vi se om han den dag kan komme op til tiden.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.