Grundlovens paragraf 72 siger, at: "Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelser, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse." Og man bryder da ikke bare en grundlov - med mindre da man er politiker. For politikere har som de eneste myndighed til at gennemtvinge sådanne særegne undtagelser. Det er da ganske uskyldigt at en billetkontrollør også kan forvisse sig om at man har gyldig rejsehjemmel, også ude på perronen, idet man jo skal opbevare billetten indtil stationen er forladt. Og hvis man har gyldig billet er der der da ikke nogen, der med rimelighed, eller med loven i hånd kan afkræve den rejsende oplysninger om, hvor man kommer fra, hvad ens fulde navn er, og hvad ens cpr-nummer er, osv. Men faktisk er sådanne forespørgsler blevet lovlige siden 1. juni, da Folketinget, med beskæftigelsesminister Inger Støjbjerg som bannerfører, vedtog lovbekendtgørelse nr. 187, eller bare L187. Formålet med denne lov er, at fange dem, der modtager dagpenge eller andre former for overførselsindkomst, hvilket de ikke er berettigede til hvis de befinder sig i udlandet. I praksis har myndighederne dog ikke adgang til data, der kunne muliggøre en udvælgelse af bestemte personer, hvorfor myndighederne bliver henvist til stikprøvekontrol, eller at man eksempelvis kontrollerer alle, der kommer ind med et bestemt fly. Så uanset hvor rent mel man måtte have i posen kan myndighederne med loven i hånd forlange at man oplyser personlige oplysninger, som man ikke umiddelbart mener at myndighederne er berettiget til. Hvilket de i øvrigt heller ikke er ifølge Menneskerettighedskonventionens artikel 8. Problemet er, at tvangsoplysning af disse informationer er lovlig ifølge dansk lovgivning, men ikke ifølge menneskerettighedskonventionen. Og at man, hvis man ønsker at klage over en sådan behandling, derfor ikke kan klage gennem det danske retssystem, men skal i stedet klage til Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Hvilket det nok er de færreste, der har mod til at give sig i kast med. L187 er endnu et eksempel på den stigende tendens til, at vi i Danmark lader hånt om internationale aftaler, blot for at kunne kontrollere borgere her i landet, uden at man har blot en gnist af idé om, at der foregår noget ulovligt. Jeg kan jo blot nævne affæren om de kommende grænsebomme, der bliver stillet op i strid med Schengen-aftalen, og kun tjener til at forstærke indtrykket af Danmark som et Big Brother-samfund, som selv østblok-landene forlod for tyve år siden!