Igennem lang tid har man hørt beretninger om amerikanske storbyer der dør indefra, dels fordi tilbudene i de større byer forsvinder, mens usikkerheden på grund af bandementaliteten og andet uvæsen stiger. Og den stigende mobilitet gør, at dem der har mulighed for det flytter til forstæderne og bliver pendlere i stedet. Med mindre de også finder arbejdssted i forstædernes kontorcentre og store områder for teknologisk industri. Tilbage bliver så restmængden, der må hutle sig igennem en døende bykerne fordi de ikke har mobiliteten, ønsket eller evnerne til at flytte ud af byen. Politiken bragte i dag en artikel, hvor de med tankevækkende billeder sætter fokus på Detroit, som et skoleeksempel på en sådan døende storby, der for bare tres år siden var USA's fjerdestørste by med to millioner indbyggere. Men lige siden er indbyggertallet faldet konstant, og i 2009 var arbejdsløsheden nået op på 29%. Heri ikke indregnet de 237.500 indbyggere der har forladt byen siden 2000. Som centrum for den amerikanske bilindustri var Detroit om nogen den by, der formede bilismen i USA. Men den samme bilisme, og den hermed følgende øgede mobilitet har også været medvirkende til at forstærke udflytningen og dermed forfaldet.
Man kan så spørge sig selv, om dette er en tendens, der før eller siden vil springe over dammen til Danmark, som så mange andre trends fra USA. Men hertil vil svaret nok være nej. Vi har ganske vist set det i mindre omfang med mindre byer med en stor del af beskæftigelsen koncentreret på en eller få industrier; med Nakskov som eksempel, med denne bys afhængighed af skibsværftet. Men Nakskov har aldrig været nogen storby, og vil nok heller aldrig blive det. Derimod ser vi for Københavns vedkommende, at prognoserne forventer et kraftigt stigende befolkningstal, efter at indbyggertallet har sivet gennem en række år, Ifølge kommunens seneste prognoser forventes det, at der i de kommende femten år vil komme 100.000 nye indbyggere, og at København fremme i år 2040 vil skulle huse 700.000 indbyggere, en stigning i befolkningstallet, hvis lige ikke er set siden Anden Verdenskrig. Stigningen vil overvejende dreje sig om ældre og unge, og det vil give et uventet pres på den type boliger disse grupper efterspørger, mens der måske ikke vil blive den store efterspørgsel efter parcelhuse til kernefamilien.