Som bekendt har jeg i årevis været fascineret af folk, der går i lycra gear, og har også selv gjort mit for at udbrede denne fascination. I mine øjne er lycra-klædte folk personer, der gør noget for at holde deres krop i form, typisk ved udøvelse af en eller anden form for sport, og således også personer, hvis aktiviteter er værd at efterleve. Men denne opfattelse er blevet udsat for et væsentligt knæk nu. I fredags trak den højreradikale Anders Behring Breivik blank over for Arbeiderpartiet, der er den norske version af vort hjemlige Socialdemokrati. Ifølge Anders Behring Breivik selv, og hans 1.500 sider lange manifest, havde Arbeiderpartiet forrådt Norge ved at tillade den store indvandring fra muslimske lande, og når politikerne tydeligvis ikke ønskede at fjerne denne svøbe fra landet følte han sig som selvbestaltet tempelridder forpligtet til, selv at tage affære, først ved at detonere en mange hundrede kilo tung ladning af sprængstof lige midt i regeringens bygningskompleks i Oslo, og derefter ved at gå til angreb på partiets ungdomsorganisations sommerlejr længere mod nord, på Utøya. Heldigvis fik bombesprængningen i Oslo kun begrænset effekt, dels fordi de fleste politikere og ansatte var på sommerferie, og dels fordi sprængningen fandt sted direkte ovenpå etagedækket til parkeringskælderen, og det heraf følgende kollaps i etagedækket tog en stor del af effekten fra eksplosionen. Men med de mange unge politisk engagerede han skød med koldt blod kan angrebet kun betragtes som det mest dødelige terrorangreb i Norge siden Anden Verdenskrig.
Selv førte Anders Behring Breivik sig frem som en veltrænet soldat, og i en af sine mange uniformer var han klædt i et sæt sorte Skins fra den australske producent af samme navn. Jeg havde ved flere lejligheder overvejet om jeg måske også selv skulle købe et sådant sæt, men med sidste uges terrorangreb er det nok højst tvivlsomt om jeg vil vise mig i sorte Skins!