Nu var det ganske vist Yellowstone Nationalpark, der var hovedformålet med at tage på denne tur, men siger man Yellowstone må man nødvendigvis også sige Grand Teton. For denne nationalpark er på sæt og vis vokset sammen med Yellowstones nationalpark, i den grad at indgangsbilletten til Yellowstone også er gyldig i Grad Teton, og omvendt. Det var derfor naturligt at vi skulle besøge dem begge. Vi havde ganske vist indkvarteret os i Driggs, for derved også at få en overnatning i Idaho, men da vi derved kun befandt os et stenkast fra Grand Teton Nationalpark var det en simpel sag, blot at køre over grænsen. Jeg havde kigget lidt nærmere på kortet og fundet ud af, at der ovre på den anden side lå et bjerg, Table Mountain, som skulle være nemt nok for os at nå, også selv om vi ikke havde tager spor klatreudstyr med. Her til morgen kørte vi dertil fra motellet, og nåede hurtigt frem til Teton Canyon, som var udgangspunktet for dagens bjergtur. Turen op var sådan set let nok, da der førte en god sti op fra Trailhead, men hvad vi ikke vidste var, at der var en mindre flod, eller rettere, å, der skulle krydses på vejen op - og den skulle tilmed krydses fire gange. Det skulle dog ikke være noget problem, for første gang vi skulle krydse den var der en solid træstamme som bro, og de tre øvrige steder var der trædesten, så jeg kunne krydse floden, tilmed uden at få våde gummisko. Efter at have krydset floden en sidste gang steg vi langsomt op ad bjergsiden, og nåede op på den brede grat, der førte op til toppen af vort bjerg. Toppen lignede næsten en flødeskumskage, hvor flødeskummet drev ned af siderne, men det var kun lige dette ene sted, som så lidt vanskeligt ud, men det var ikke spor besværligt, måske lige på nær at klippen her var noget småsplitrende og let kunne skride, uden at der var mulighed for at finde faste holdepunkter. Vi nåede toppen. og kunne kigge lige over på Grand Teton, som faktisk var et ganske imponerende bjerg, og som kunne vække klatregenet hos enhver klatrer til live. Vi slog os ned for noget frokost, men det blev en meget kort affære. Vi havde godt nok bemærket at der var bygeskyer omkring os, men pludselig kunne vi også høre at der var torden i dem, og at de hastigt kom nærmere. Så vi pakkede den resterende halvdel af frokosten ned, og skyndte os ned af bjerget. Vi nåede ned på graten, og havde kun steget ned nogle få minutter da bygen var over os, ikke bare med torden, men også med hagl. Og temmelig kraftige af slagsen! Jeg havde ladet vandrestøvlerne stå nede på hotellet i Driggs, da jeg ikke havde plads til dem i min lille vandresæk, men det var jeg ligeglad med, for nu skulle vi blot ned! Jeg var ikke for glad da vi passerede hen over en forhøjning på graten midt under tordenvejret, men vi klarede frisag, og kunne snart skynde os ned over flanken. I ly, og i frisag for torden og hagl, ja, men ikke for regnen. Den megen regn og hagl fra den kraftige byge havde fået floden til at svulme op, så vandet nu var henved 40 cm højere, og med noget mere strøm. Dertil var vandet nu helt grumset, så det var umuligt at se trædestenene. Vi skulle dog bare ned nu, så vi var ligeglade med våde sko, for de var allerede dyngvåde af al den regn, der strømmede ned ad bjergsiden. Så uden at betænke os derpå fortsatte vi uden stop ud i det knædybe strømmende vand. Det betød selvfølgelig også at det gik hurtigere, så ni timer efter vi havde forladt bilen var vi tilbage ved Teton Canyon igen. Det skulle nu blive rart at komme tilbage til Driggs og få noget tørt tøj på igen!

Under tordenskyllen over Table Mountain er
Teton Creek svulmet temmelig meget op.