Det var ikke helt tilfældigt, at vi havde valgt Interlaken som basis for vore ti dage her på dette sted. Paul havde selvfølgelig sine praktiske årsager, qua sin planlagte deltagelse i Jungfrau Marathon, mens en af mine årsager var mere historiske. For tilbage i 1981 havde jeg besteget mit første egentlige bjerg, da jeg under en vandretur fra Interlaken til Grindelwald havde besteget det 2681m høje bjerg Faulhorn, og det var i år 30 år siden. Ganske vist fandt bestigningen dengang sted i oktober, men jeg syntes det kunne være fedt at fejre 30-års jubilæet i september, nu jeg alligevel var der. Så morgenen efter vi var blevet indkvarteret i Habkern kørte vi tilbage til Interlaken, parkerede i udkanten af byen, for at begynde bestigningen af Faulhorn. Ligesom for 30 år siden var det lidt besværligt at finde stien op det første stykke, men da først vi havde fundet den stejle sti op over bjergsiden var der ingen tvivl mulig. Stien var dog stadig fin nok, men næppe meget bedre, og jeg blev flere gange overrasket over, hvor eksponeret den var. Og det var i hvert fald én ting, som ikke havde ændret sig i de mellemliggende 30 år. Vi fik lavet den lange opstigning til gratkanten på fem timer, og tilbage i 1981 skulle jeg så finde en lejrplads, da solen dengang allerede var gået ned. Men vi var jo startet tidligt om morgenen, så nu var det kun tidlig eftermiddag, og vi tog blot en frokostpause inden vi fortsatte videre. Jeg var denne dag blot iført min USATF speedsuit fra OL i 2004, og selv om det havde været lige køligt nok da vi var startet i halvmørket om morgenen var det fint heroppe i solen. Men en time før vi nåede Faulhorn lukkede skyerne til, så det blev noget koldt igen. Denne gang skulle vi dog ikke overnatte i telt, men i hotellet på toppen, så nu gik vi direkte mod det. Paul sagde bagefter at hele salen fulgte mig med øjnene, da jeg kom ind i spisestuen fra det kolde vejr udenfor, kun iført min tynde speedsuit og min solide hårpragt på ryggen, og gik direkte op til disken i den anden ende for at blive meldt til. Men det har jo aldrig generet mig at skabe lidt opmærksomhed!

Udsigt mod Brienzersee fra toppen af graten
undervejs mod Faulhorn.