Det var jo ikke bare Thomas, der skulle komme på besøg her i Habkern. Jeg havde jo tidligere inviteret både Dario fra Milano, Jim fra Wien og Steven fra London, men der var ikke nogle af dem, der havde mulighed for at deltage. Det havde Thomas hørt om, så han havde forhørt sig om han kunne invitere Rolf og Michi, to venner han kendte i Solothurn, og efter at jeg havde mailet lidt frem og tilbage med dem sagde jeg god for det. Jeg var ellers ikke så meget for at invitere folk, jeg ikke kendte, men de virkede nu til at være et par meget fornuftige og temmelig interessante fyre. Rolf og Michi var gift, og Rolf var mester i forholdet, men da Michi var bedst på engelsk snakkede jeg mest med ham - selv om vores snak fandt sted på tysk! Som den underordnede partner i forholdet ønskede han ikke nogen indflydelse på, hvad vi skulle lave sammen, men det han havde fortalt om deres hidtidige lege lød bestemt spændende, hvilket ikke blev mindre da jeg hørte hvad de havde af udstyr. Så helt klart de skulle være velkomne! De kom så lørdag ved middagstid og blev til søndag eftermiddag. Paul og jeg havde brygget et par gode planer sammen, for vi havde i mellemtiden fundet et nyt SOP2, som vi havde set frem til at tage Rolf og Michi op til, men desværre satte vejret en stopper for det, da det regnede det meste af begge dage, og den dårlige sigtbarhed inviterede ikke videre til udendørs aktiviteter. Vi legede derfor indendøre, og det var måske også det bedste, med tanke på det udstyr de havde taget med. Michi og jeg kom lynhurtigt på bølgelængde sammen, og da jeg også hurtigt fik et godt forhold til Rolf var det bare genialt at lege med dem, ligesom Thomas også både fik og gav, omend jeg ikke helt havde styr på, hvem der legede med hvem (og hvem der legede med mig!) da jeg var blindfolded en stor den af tiden. Men det var en god tid vi havde sammen, og jeg skal nok sige at jeg fik prøvet noget nyt og brudt nogle grænser. Rolf og Michi havde en oppustelig gummisleepsack, som jeg fik lov til et tilbringe en rum tid i, og den var en endnu mere fantastastisk følelse end jeg havde forestillet mig, ligesom Paul fik bundet mig ned i en hogtie, hvilket jeg altid gerne havde villet arbejde mere med. Efter en lille halv time blev rebene strammet yderligere op, og jeg fik ialt tre kvarter inden jeg og min krop brød hulkende sammen. Måske et svaghedstegn, men det var rigtig godt at kunne være så følsom sammen med et par rigtig gode venner. Thomas tog hjem om lørdagen, og Rolf og Michi tog hjem om søndagen, men inden de tog afsted fik jeg en stående invitation til at besøge Rolf og Michi i Breitenbach en dag.
Jeg fik dog en tur mere til SOP2, for om mandagen viste vejret sig fra sin bedste side, så Paul hev mig derop, så jeg kunne få en omgang mere med udsigt til Berner Oberlands mest imponerende bjerge.

Svinebundet med udsigt til Eiger, Mönch og Jungfrau, SOP2.