Det gode vejr, vi havde haft om mandagen, varede ikke ved. Ud på aftenen kom regnen tilbage, og da temperaturen samtidig faldt betød det, at vi tirsdag stod op til sneklædte bjerge. Efter at have besteget Faulhorn og haft besøg af Thomas, Rolf og Michi havde Paul og jeg kun et punkt tilbage til turen her til Interlaken-området, og det var en endagstur op til Kleine Scheidegg. Vi havde jo forrige år vandret fra Grindelwald til Kleine Scheidegg, og efter en overnatning her fortsat til Lauterbrunnental, en gentagelse af den tur jeg havde lavet i 1981, og hvor vi for en uge siden havde vandret delen fra Interlaken over Faulhorn til Grindelwald. Vi skulle nu dog ikke bare vandre turen til Kleine Scheidegg igen, men vi havde planlagt at løbe turen fra Grindelwald Grund op til Kleine Scheidegg og tilbage igen samme dag, en højdeforskel på 1118 meter - både op og ned. Vi tog fra Habkern tidligt om morgenen mens det stadig var mørkt, men morgenen havde så småt meldt sin ankomst da vi nåede frem og parkerede på tandhjulsbanens parkeringsplads, som den absolut første bil. Der hang en fugtig kulde over dalen, og temperaturen var højst et par grader, så da vi havde klædt om var det bare om at komme i gang med løbeturen, i håb om at vore anstrengelser kunne holde kroppen varm indtil solen brød frem. Heldigvis var det næsten vindstille, så selv om jeg var forholdsvis let klædt på var det ikke alt for koldt. Men det var tydeligt nok at jeg ikke skulle stoppe op for længe. I de seneste dage havde Paul og jeg hver morgen taget ud på en morgenjogger op ad grusvejen ind i bjergskoven, så selv om jeg ikke havde løbet bjergløb siden Täschalplauf den foregående sommer havde det trods alt alligevel givet mig en lille bitte smule bjergtræning, som kunne være mig til gavn her på turen. Så selv om jeg ikke var specielt meget i form, var jeg dog i stand til at løbe langt det meste af vejen op. Det varede dog længe før vi kom op i sollyset, for da først vi var kommet op over dalens dybtliggende skydække og solen var kommet op over bjergene i øst betød det bare at solen nu holdt sig skjult bag Eiger. Så da først solen havde kæmpet sig op over Eiger var vi for længst nået op i sneen, og vi havde kun et kvarters tid tilbage at løbe inden vi nåede op til Kleine Scheidegg. Egentlig havde vi tiltænkt at vi ville have fortsat op mod Eigergletscher og løbe den høje sti under Eigerwand tilbage til Alpiglen, men set i lyset af sneen. som vi kunne se lå noget dybere deroppe, blev det ved planen. I stedet tog vi en sen kop morgenkaffe på restauranten i passet og tog så bjergbanen tilbage og ned til Grindelwald for at skåne benene.

Kort før Kleine Scheidegg kommer vi op i den nyfaldne sne.