Denne jul tilbringer jeg som bekendt her i Zermatt sammen med min mor, hvor vi har haft to fulde dage, ud over den halve da vi rejste hertil, og så i dag hvor turen går hjemover igen. Min mor havde aldrig været her før, så selvfølgelig skulle jeg jo vise hende lidt af stedet her - noget af en umulig opgave, da vi kun havde disse to dage til rådighed, men et forsøg skulle jo gøres.
Selve juleaftensdag var vejret ikke det bedste, da det var overskyet med let snefald fra morgenstunden, men mine planer gik jo på at vi skulle op og få noget udsigt. Så den plan blev lettere justeret da jeg besluttede, at vi så skulle op til Sunnegga, og herfra skulle vi gå en tur til Tufteralp for en kop glühwein eller jagatee. Min mor klager ganske vist ofte over at hun føler sig for gammel, men bentøjet fejler ikke det fjerneste, så vi kunne sagtens vandre en lille time gennem sneen til Tufteren. Desværre havde jeg ikke undersøgt forholdene godt nok, for da vi var fremme var hytten ikke åben, omend der var en fyr, der var i gang med at rydde terrassen. Måske stedet ville åbne om et par dage, men det havde vi ikke tid til at vente på, så efter at have stået en stund og snakket vendte vi om, tilbage til Sunnegga. Min mor var ellers frisk nok på at gå hele vejen ned heroppe fra, men det mente jeg nok var lige langt nok, da der trods alt var over 600 højdemeter ned i dalen, og vi jo gerne skulle nå ned inden det blev mørkt. I stedet fik vi så en varmende jagatee på Sunnegga inden vi kørte ned.
Dagen efter var vejret meget bedre, med sol fra en skyfri himmel, så det skulle udnyttes til noget udsigt. Vi tog derfor op til Klein Matterhorn, som nok må være den dyreste bjergbane i Schweiz, med mulig konkurrence fra Jungfraubahn i Berner Alpen. Jeg har ofte tænkt på, hvad de egentlig bruger denne pengemaskine til, men jeg skulle nok få syn for sagn. Hele den nedre del af banen op var bygget om. Væk var de store kabinebaner op fra Furi, og der var nu en lang bane, der kørte fra Furi, lige slog et sving op om Schwarzsee, ned over Furgg og så op til Trockener Steg. På den måde fik man bundet en sløjfe på begge ruter, men jeg tør ikke tænke på, hvad det havde kostet! Men foretagendet bag havde tilsyneladende penge nok, for nu er der også bygget en stor indendørs restaurant på Klein Matterhorn, hvilket der ellers havde manglet i knap 30 år, og også på Trockener Steg var der en ny restaurant, som man kunne nå via rulletrappen (!) Men udsigten fra Klein Matterhorn havde man nu ikke rørt ved!

Matterhorn set fra hotellet i Zermatt.