Her op til weekenden fik jeg en invitation fra Ole, om vi skulle tage ud og genbesøge vores lejrplads i Gribskov - og det skulle han da ikke sige mere end én gang før jeg var klar til at tage ud i vinterkulden. Jeg har jo på uregelmæssige tidspunkter ofte taget op i Gribskov for en overnatning, nogle gange alene, men som oftest sammen med Ole, og nu hvor han havde den undskyldning at han netop var ved at købe et nyt telt kunne jeg da godt tage med ham op for at teste det. Det havde jo været sibirisk kulde den foregående uges tid, så det var vel egentlig bare at finde min gamle ekspeditionssovepose frem samt telt og liggeunderlag, og så kunne vi købe aftensmaden på vejen derop. Vi var deroppe midt på eftermiddagen, og med sol fra en næsten skyfri himmel var der lys nok til at vi kunne finde ind til lejrpladsen og gøre klar til natten. Temperaturen var minus 8 da vi steg ud af bilen, og vi kunne nok regne med at det ville blive endnu koldere i løbet af natten. Vi havde godt nok brugt det sidste dagslys til at skaffe brænde til det sædvanlige lejrbål, som vi havde talt om at tænde efter aftensmaden, men selv om et lejrbål jo er indbegrebet af varme var lysten alligevel ikke rigtigt til stede. I stedet gik vi så en nattetur i den iskolde skov, hvor ikke en vind rørte sig. Månen kastede et spøgelsesagtigt skær, og hvor skoven blot var en lille smule åben var der lys nok til at vi kunne orientere os. Vi vandrede igennem skoven ned til Gribsø, som vi havde gjort så mange gange mens vi stadig havde den lejr vi kaldte Camp 3, og nu fra Camp 4 kunne vi stadig finde vej til Gribsø, omend det herfra var en lidt længere tur.
Det blev en noget kold nat, hvor jeg bemærkede at mit selvoppustelige liggeunderlag vistnok var punkteret. Jeg havde ganske vist taget ekspeditionssækken med, så det var begrænset hvor meget grundkulde der trængte op, men så vidt jeg kunne mærke var skovbunden mere ujævn end jeg havde regnet med. Men jeg sov nu alligevel ganske udmærket, forholdene taget i betragtning.
Søndag morgen vågnede vi op til let snefald, så vi blev hurtigt enige om at vi bare ville pakke sammen og trille hjemover igen. En hurtig kop the, og så blev grejet bare proppet i sækken, så kunne vi altid få styr på stumperne når vi var hjemme igen. Jeg havde slet ikke brugt noget af det drikkevand jeg havde taget med, for halvdelen var frosset i flasken, og den anden halvdel havde tommetyk is i gryden. Ligeså var resten af vinen og de resterende dåsebajere bundfrosne, og da jeg var hjemme igen kunne jeg se på dmi.dk at denne nat var den koldeste nat i 25 år, da der var blevet målt -23,9°C på Fyn. Hvorimod vi i Gribskov ikke havde fået mere end 15-16 minusgrader. Men det var også koldt nok!