Navigation:    
Start  >  Blog 
> 12. februar 2012
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Helligdagene bør følge dem, der er medlem af Guds Hus! Søndag, 12.02.12

For tiden diskuteres der en række forskellige løsningsforslag på, hvorledes samfundet kan få folk til at arbejde mere end de allerede gør - selv om jeg ikke lige kan se, hvorfor vi med langt over 100.000 arbejdsløse skal finde på måder til at få de mange arbejdsramte mennesker til at arbejde endnu mere, i stedet for at sætte de mange arbejdsledige i arbejde. Hvis arbejde er så sundt, hvorfor så ikke give det til de syge? For på den måde man i offentligheden omtaler arbejdsløse skulle man jo tro at de er syge, og derfor skal hjælpes, så de er i stand til at påtage sig et stykke arbejde. Men vort samfund fungerer jo udmærket sådan som det er, problemet er jo bare at vi er blevet mere produktive. For hvis er arbejdsgiver og kan få en produktionsopgave løst med 95 ansatte, hvorfor skulle man man så have 100 mand ansat? Gennem mange år er arbejdstiden jo blevet nedsat, hvilket jo er et skridt i den rette retning, men man må jo have misforstået noget, hvis man tror at man kan få en højere månedsløn samtidig med at man får kortere arbejdstid.
Et af de forslag, der er oppe for tiden er at nedlægge en eller flere af vore helligdage, således at antallet af arbejdstimer pr. år kan blive sat op. Dette forslag kan måske i nogens ører lyde temmelig kætterisk, for hvordan kan man tillade sig at gå til angreb på de højhellige helligdage? Men tanken er vel egentlig slet ikke så fjern, for hvis man end ikke er så religiøs at man er medlem af sin egen Guds hus, så kan man vel heller ikke være så religiøs at man kan have behov for at komme hviledagen i hu og holde den hellig! Det er specielt Store Bededag og Kristi Himmelfart man har øjnene på for tiden, og selvfølgelig er det da rart at få nogle ekstra fridage - her tænker jeg specielt på de kristne - men jeg kan ikke forstå, at måske 20-25% af indbyggerne her i landet ikke vil betale sin kirkeskat, men samtidig sætter det som et naturligt krav at man har betalt frihed på helligdagene!

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.