|
|
Bondage Night igen
|
Lørdag, 18.02.12
|
Jim var jo kommet her til København i tirsdags, og jeg havde tilbudt ham at han de kommende dage kunne bruge min lejlighed som basecamp når han havde andre aftaler her i Københavnsområdet, hvilket han også havde. Onsdagen havde vi så brugt sammen, og torsdag morgen tog han så med toget til Skåne for at besøge Felix, min mentor, som Jim også havde lært nærmere at kende i sommeren 2010. Fredag kom han tilbage til København for at tilbringe den følgende nat hos min ven Jan i Brønshøj, inden vi atter mødtes i klubben her i eftermiddags. Den officielle åbningstid var mellem 18 og 20, men jeg havde kaldt til samling kl. 15, så vi kunne nå at gøre klar. Allerede da jeg mødte var Thomas i færd med at bygge om, og vi nåede lige at blive færdige inden vi slog dørene op. Det bondage equipment, som i sin tid havde fået sit eget hjørne i kælderen, var nu blevet spredt ud, så der kunne dyrkes aktiviteter i hele kælderen, og ikke bare i det ene hjørne, ligesom der nu var væsentligt mere plads til at bevæge sig på. Vi var i alt fem medvirkende til at passe om kunderne, hvilket på sin vis var mere end det normalt ville være rimeligt, men med tanke på at Bondage stadig er et nyt koncept i klubben var det naturligt, at der ville være en del tilstede, som ikke havde forudgående kendskaber til bondage, og så var det nu meget godt, at der fra organisatorside var folk nok til at hjælpe medlemmerne på vej. Vi blev 22 deltagende, hvilket på den ene side er færre end de fleste øvrige temaaftner, men på den anden side flere end der plejede at være når vi holdt Bondage Night, så jeg ser det umiddelbart som et fremskridt. Men faktisk var det nok mest Jim og mig selv, som kørte med klatten. Jim havde taget min gode ven Peter under kærlig behandling på St.Andreaskorset, mens jeg havde fået fat i en dejlig muskuløs fyr, som blev gjort ukampdygtig på bondagebriksen. Jeg havde selvfølgelig håbet på selv at få en omgang af Jim, men som ansvarlig for aftenes arrangement var det nok vigtigere at jeg var til stede for de andre. Og jeg skulle såmænd nok få min sag for når først jeg kom hjem igen med Jim!
|
|