Det var ellers mange år siden at jeg havde hørt noget fra Braunschweig, men da der her i går dumpede et brev i postkassen derfra vidste jeg med det samme hvad anledningen var. Og som jeg havde ventet var det en kortfattet meddelelse om at min gamle ven Gerhard Boemke nu var død!
Jeg havde jo kendt Gerhard og hans kone Elke siden 1980, hvor jeg på min første sommertur til Lappland var faldet i snak med ham i toget fra Narvik til Abisko. Jeg havde netop ugen forinden vandret Kungsleden fra Abisko til Nikkaluokta, og da Gerhard og Elke nu selv skulle ud og vandre den samme rute kunne jeg passende give ham nogle gode råd om turen, specielt om det sted hvor man dengang skulle krydse Alesätno - dengang skulle man jo vade floden, men i dag er det jo mange år siden at der er bygget en bro oppe nær Alesjaure. Det korte møde med Gerhard i toget blev starten på et langt venskab. Året efter tog jeg ned og besøgte ham i Braunschweig, og det møde fik betydning for mit liv de næste mange år. For Gerhard var bjergvandrer, og på mit første møde dernede så jeg masser af spændende og inspirerende billeder fra Alperne, billeder der fortalte mig, at det skulle jeg også prøve. Jeg havde nær meldt mig ind i DAV, men Gerhard fortalte mig at der fandtes en Dansk Bjergklub, og efter nogen tid fandt jeg ud af, at det var rigtigt nok! I de følgende år var jeg i Braunschweig næsten hver tredje måned og sugede flittigt til mig af hans viden og hans venskaber. Specielt givtigt var det at jeg blev introduceret på hans ven Joachim, der var Hochtourenleiter i den lokale DAV-sektion, og med ham var jeg flere gange i Alperne, hvor jeg specielt blev introduceret på Dolomiterne og Ötztaler Alpen, ligesom vi regelmæssigt tog på klatretur i Okertal. Vi tog alle fire på en skitur i Berchtesgaden-området, og Gerhard havde også sørget for at vi efterfølgende alle kom på en skitur gennem Lappland med mig som arrangør, en toårig tradition, som jeg efterfølgende førte videre med Joachim. Gerhard var dog allerede under nedtrapning af sine bjergmæssige aktiviteter da vi mødtes, og for en del år siden kom han på plejehjem i Königslutter am Elm, og fra da af vidste jeg at jeg nok ikke ville se ham igen. Derfor vidste jeg allerede hvad der stod i brevet inden jeg åbnede det.
Gerhard Boemke døde den 29. februar 2012, 73 år gammel. Æret være hans minde.

På skitur over Königssee, 1982