I de seneste årtier har der været grøde på ølmarkedet herhjemme. De forenede Bryggerier sad ikke bare tungt på markedet herhjemme, men allerede for en del år siden havde de ambitioner om også at sætte sig tungt på det internationale marked. Omend der her var spillere der sad endnu tungere. Men kunne man ikke tryne de udenlandske konkurrenter kunne man da tryne de indenlandske, og over en årrække var der rigtig mange små bryggerier herhjemme der blev udkonkurreret eller simpelt hen opkøbt. Men danskere har altid haft interesse for det nye og det spændende øl, som man kender fra udlandet, og grænsehandelen sørger jo for at man altid kan have tysk øl på lager. Forudsat at du har en bil og kan låne en trailer, men det ser vi lige nu bort fra. Her for ti år siden havde både Carlsberg og Tuborg forsøgt sig med at lave hver deres bud på en dansk udgave af den velkendte tyske Weizenbier, og jeg skrev i min klumme for ti år siden:
"Og det er da et godt forsøg vore store internationale bryggerier har gjort, men det er nu ikke helt som en Erdinger. Det er lidt svært at definere, men der er ikke helt den samme smag og friskhed over de danske hvedeøl, som der er over de tyske."
De danske hvedeøl var her på markedet i adskillige år, men blev tilsyneladende aldrig den rigtigt store salgssucces, men havde dog sit faste publikum, selv om de førte en hensygnende tilværelse bagest på supermarkedernes reoler. Men for nylig gik det op for mig, at det var længe siden at jeg havde set en dansk hvedeøl, og det gjaldt både Carlsbergs og Tuborgs version. Jeg kunne heller ikke længere finde dem i mit ellers velassorterede supermarked, og da jeg her i dag checkede efter på nettet kunne jeg intet finde om dem på hverken Carlsbergs eller Tuborgs hjemmesider. Så noget kunne tyde på at de begge var gået bort i stilhed. Hvilket jeg for så vidt ikke skal beklage, da man stadig kan købe den ægte vare på mange værtshuse her i byen, og sandsynligvis også i bestemte supermarkeder.
Dagblog 13. april 2002: Weissbier på dansk