Vi har haft en god uge med rigtig dejligt flot og solrigt vejr, og temperaturer på tocifrede varmegrader, så jeg var så småt begyndt at tro at foråret var på vej. Men det var jo kun marts, og jeg vidste kun alt for godt at det ville være en stakket frist. Her forleden vendte vi som forventet tilbage til det mere normale vejr for årstiden, med fem-seks varmegrader om dagen og udsigt til lokalt frostvejr om natten. Men i det mindste havde jeg da kunnet glæde mig over at have haft dejligt forårsvejr da jeg for en halv snes dage siden var ude og løbe halvmarathon i Rundforbi. Men selv om foråret alligevel ikke kom her for en halv snes dage siden var det da tydeligt nok at vinteren nu var forbi, alene det at vi nu er gået over til sommertid burde være en indikator heraf. Jeg havde dog flere gange spøgt ved, at det var dén sommer, og at vi nu havde et halvt års efterår foran os inden det igen blev vinter, men her i går kunne jeg godt komme i tvivl om det stadig var vinter, eller om det var den næste vinter der var på vej. Eller hvad pokker det egentlig var for en sæson. For da jeg var på vej mod Svanemøllen og jeg passerede det store træ midt på pladsen hørte jeg den karakteristiske ringlende lyd fra det høje, og ganske rigtigt: det var silkehaler i træet! Hvilket undrede mig noget, for silkehalernes typiske ringlen har for mig altid varslet vinterens komme, og senere har jeg aldrig rigtigt bemærket den, for når det bliver varmt i vejret har de altid været på vej nordpå igen. Men hvorfor der så lige netop var silkehaler på dette tidspunkt - det er jo trods alt april nu, og hvorfor de ikke var længere nordpå i Sverige stod mig noget hen i det uvisse. Måske de ved mere eller har bedre fornemmelser for det kommende vejrlig end de herværende meteorologer. Jeg skal ikke kunne sige hvorfor, men selv om jeg tog det som et indicium for, at det nok vil vare nogen tid endnu før det for alvor bliver forår, så kunne jeg da i det mindste glæde mig over den muntre ringlen, også selv om det nok betyder at det vil vare nogen tid endnu før jeg kan hive shortsene frem.