Marts var ellers sluttet ganske lovende med min gennemførsel af Griseløbet. Ganske vist var løbet en smule langsommere end jeg havde sat mig for, men jeg kunne sagtens leve med, blot at have løbet halvandet minut langsommere end jeg havde sat mig for. Og jeg tror nok det var en konsekvens af de mange km jeg havde løbet i februar, at jeg således kom forholdsvist godt igennem løbet. Men efter løbet der kom der en kraftig nedgang i træningen, og de følgende tre uger blev det aldrig rigtigt til mere end et par ture på løbebåndet i motionscentret, på nær under vandreturen ved Sandhammaren, hvor jeg en tidlig morgen sneg mig ud på en morgenløbetur. Så efter tre uger gik det op for mig at jeg bestemt ikke ville skabe nogen fremdrift i træningen, snarere tværtimod, hvis ikke jeg gjorde noget seriøst derved. Og det var nødvendigt at gøre noget ved det, for i løbet af måneden var der blevet åbnet for tilmelding til Sydney, og den 19. tog jeg endeligt beslutningen om at melde mig til løbet i Sydney. Måske det oså var udslagsgivende for, at jeg dagen efter var ude og løbe en tur i Dyrehaven, hvor jeg ganske vist løb jævnt, men dog var tydeligt mærket af at jeg ikke var i form. Men jeg har dog stadig 4½ måned til at rette op på den mangel. Jeg gjorde dog ikke noget ved det i første omgang, da jeg var temmelig ugidelig, og tilsyneladende blot ventede på foråret, håbende at temperaturer over ti grader nok skulle hjælpe mig til at komme ud og motionere. Tilsyneladende holdt det dog stik, for der var noget om snakken. Søndag eftermiddag, ved afslutning af arbejdsweekend på ejendommen, blev det efterhånden gradvist varmere, og jeg behøvede ikke længere at rende rundt med dobbelt fleece. Så efter arbejdet på ejendommen tog jeg igen ud i Dyrehaven, og løb denne gang små 11 km. Hvilket jo er godt nok, men langt fra godt nok til at bringe mig 42 km rundt i Sydneys gader om 4½ måned. Men mine ideer om, at forårets komme ville inspirere mig til at løbe lidt mere holdt åbenbart stik, for dagen efter løb jeg en tur ved Søerne i 5:19-tempo, hvilket blev årets hurtigste tid indtil nu. Nu skal jeg 'bare' holde det tempo i syv gange længere tid, og så er jeg home free! Så efter den meget sløve start lykkedes det mig alligevel at komme op på 52 km i april, men jeg skal nok løbe mindst dobbelt så langt hver måned hvis jeg skal have nogen chance for at komme godt igennem turen gennem Sydney!

Under min vandretur til Sandhammaren blev der
tid til en morgenløbetur ved Örnahusen.