Turen til Bellingham afsluttede min tur til Seattle, og jeg var nu tilbage i New York. Denne gang boede jeg dog ikke i Newark, men på Penn Hotel i Midtown, New York, idet jeg denne gang var landet i JFK og derfor burde bo centralt i New York. I går var jeg så en tur på 16th Street for at finde ud af, om Michael Allen stadig var i live. Det var jo ham, der i 1997 havde inviteret mig til at besøge New York for første gang, hvilket resulterede i at jeg besøgte ham og byen året efter. Jeg havde ikke hørt fra ham i over ti år, men portneren kunne fortælle mig at han stadig levede i bedste velgående og fortsat boede i sin lejlighed her i 16th Street, men at han ikke var hjemme i øjeblikket. Så jeg nøjedes med at lægge en besked til ham.
Om aftenen var jeg så i NY Bondage Club i 26th Street, som jeg egentlig ville have besøgt søndagen før, men hvor jeg var taget til Trenton i stedet. Jeg havde heller ikke hørt noget fra Bryan, som ellers skulle have introduceret mig til klubben, men jeg kendte jo adressen, så jeg kunne jo bare selv trave derhen. Overraskende nok, og til forskel fra nattelivet i København, kom stort set alle gæster i løbet af den første halve time, til trods for at man blot kunne komme når man ville i løbet af åbningstiden. Jeg har jo heller aldrig fattet hvorfor europæere absolut skal vente til midnat med at gå i byen og have nogle gode oplevelser, i stedet for at opleve tingene mens man er vågen og frisk. Men måske de først skal drikke sig mod til. Det var bestemt ikke tilfældet her, for blot en halv time senere var der fuld gang i aktiviteterne. Jeg fandt dog snart ud af, at kunderne delte sig i to grupper. Dels de seriøse, der kom her for at lege, og som på forhånd havde aftalt med deres makker hvad der skulle ske og hvornår. Og dels dem, som måske var wannabes eller bare gerne ville kigge på, hvilket her også var helt i orden. Men man blev ikke inviteret, og som ny i klubben skulle man selv skabe sig sine kontakter. Hvilket så kun kunne ske med en af kiggerne, da de aktive jo allerede var optaget af deres gøremål. Og så måtte man håbe på at det var en af wannabe'erne man havde slået klo i. Det viste sig dog også, at man blandt personalet havde en fyr, som kunne give gæster en bondageoplevelse som en introduktion, hvilket jeg selvfølgelig benyttede mig af. Fyren vidste dog hvad han lavede, og da opgaven var udført fik jeg lige lov at ligge et par minutter inden jeg måtte overlade bondagebriksen til den næste. Så selv om NY Bondage Club bestemt var et spændende sted, som jeg gerne vil vende tilbage til, vil det helt klart være en fordel, om man allerede fra starten har en aftale med en makker!