En af de ting, der for mig altid har været bevis på, at nu er sommeren kommet, er, at mursejleren er kommet. Ikke noget med kukkeren her, som der ellers er mange folkesange, som tager udgangspunkt i, næ, for mig er den højfrekvente metalliske hvinen fra himlen beviset på, at nu er sommeren kommet. Mursejleren er jo en typisk vejrtrækker, fanger flyvende insekter og flyver gerne tusind kilometer for at få et passende udvalg af føde på menuen. Mursejleren plejer at komme hertil i sidste halvdel af maj, men i år har der været tavst. Hvilket jo egentlig heller ikke kan undre mig, for det er godt nok ikke meget sommer vi har haft endnu, Bortset lige fra de få dage i slutningen af marts, hvor vejret var både varmt og fint, dengang jeg løb Griseløbet i Rundforbi. Og så rygterne om, at der også havde været nogle okay dage herhjemme i maj mens jeg var i USA. Og når det er så koldt i vejret er der jo heller ikke mange insekter på vingerne, og så er det klart at mursejlerne holder sig langt væk. Men i dag hørte jeg dem så for første gang i år, hvilket vel var tre uger senere end normalt. Ganske vist har temperaturerne lige akkurat sneget sig op over 15 grader, og det giver jo ikke umiddelbart nogen sommer, men det er åbenbart nok til at mursejleren vover springet, eller rettere flyveturen. Men vi har jo tidligere set at fuglene har en vis meteorologisk sans, og kan fornemme hvordan vejret bliver i den kommende tid, så måske de har en fornemmelse om, at nu er der ved at være sommer på vej. Selv om vejrudsigten herhjemme for de kommende dage ikke lover det bedste. Temperaturer på ti til femten grader og regn fra tid til anden. Suk!