I februar fik jeg en mail, om ikke indholdet i ViaAlpina havde fjernet sig for langt fra min oprindelige intention om at skabe et nyhedssite for bjergbestigning. Og han havde jo ret, for efterhånden gik der lang tid mellem at der kommer flere bjergmæssige nyheder her på sitet, hvilket har to grunde.
Den ene grund er, at Dansk Bjergklub, som tidligere var primus motor for landets status som lille, men dog seriøs bjergbestigernation, døde for et par år siden, da man lod sig opsluge af Københavns Klatreklub, og samtidig fjernede klubbens fysiske mødested, hvorigennem jeg fik inspirationen til langt de fleste af mine indlæg på min blog, til fordel for et upersonligt internetforum.
Den anden grund er, at det tilbud om aktiviteter med tillid, ansvar, tryghed og vovemod, som bjergbestigningen tidligere gav mig, har jeg nu fundet i bondage. Tillid til, at makkeren, som sikrer rebet, også er i stand til at bremse et livstruende fald, er afløst af tillid til, at bondagemakkeren sørger for at livsnødvendige kropsfunktioner fortsat bliver opretholdt. Ansvaret man som sikrende har for, at uanset hvad den klatrende måtte finde på at gøre, kan han som regel gøre det uskadt, er afløst af det ansvar jeg som top har for at den bundne kommer uskadt fra seancen, og det gerne med en god oplevelse. Trygheden i at man i sin makker har en person, som kun ønsker en det bedste gælder lige meget om det gælder klatring eller bondage. Og endelig det vovemod man som klatrer har i sin tilgang til nye udfordringer, som man måske aldrig har prøvet før, er afløst af det vovemod over for en ny situation, som man i sin nysgerrighed kan udforske sammen med sin bondagemakker, og som uanset resultatet heraf bidrager til en stigende viden om sin egen krop.
Så de udfordringer, jeg gennem over 30 år har søgt gennem bjergbestigningen får jeg nu i noget nær samme omfang dækket gennem de oplevelser jeg har ved bondage. Min ven Heiko i Berlin har beregnet, at der måske kun er 200 af slagsen i Tyskland, til trods for at Tyskland har 15 gange flere indbyggere end Danmark. Det betyder så også, at vi betragter hinanden som en stor familie. Som i klatring er det venskaber for livet, der bliver dannet på den måde, og på den måde er vi forbundne i mere end fysisk forstand!
Læs den fulde tekst i Nyheder