Navigation:    
Start  >  Blog 
> 28. juni 2012
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Yorksskin gravet ned i Melby Overdrev Torsdag, 28.06.12

Efter den noget stressende onsdag blev dagen i dag mere rolig. Jeg havde booket en dejlig ferielejlighed i Helenecentret, omend det kun var for en enkelt nat, men der var dog højt til loftet, og derfor også mulighed for at lege videre. Her i dag skulle vi ud og trave. Jeg havde for et par måneder siden været ved Sandhammaren i Østskåne, og sidste måned ved Melby Overdrev for at vurdere stedernes muligheder, og det var klart at vi skulle til Melby Overdrev, så kunne vi også få lidt motion ved at gå dertil gennem Tisvilde Hegn. Heldigvis var vejret fint, med rigtigt godt sommervejr som i gamle dage, og et par timer senere var vi fremme ved Melby Overdrev, Himlen var nærmest skyfri, og over os sang lærkerne, lige netop et vejr til at lege ude. Yorksskin havde en idé om, at han gerne ville prøve igen at blive begravet - han havde prøvet det i Frankrig et halvt år tidligere, men det havde været lidt snyd, da han var blevet begravet siddende på en form for stol, og med hullet delvist fyldt op med grene og buskads. Men her var forholdene gode, så han kunne blive begravet i den tilstedeværende sandjord, og ikke andet. For at forhindre kollaps, og for at begrænse gravearbejdet lavede vi dog kun et hul stort nok til at han kunne sidde i hugsiddende stilling. Så kastede jeg jorden på, omend jeg havde en lille smule betænkelighed ved, hvad der kunne ske, hvis han pludseligt fik behov for at blive gravet ud NU. Så jeg modstod fristelsen til at trampe jorden fast omkring ham og nøjedes med blot at drysse den ud omkring ham med løs hånd. Men alligevel var det nok til at han ikke kunne komme fri ved egen hjælp så snart jeg havde begravet underkroppen på ham. Men jeg fortsatte alligevel ufortrødent, og helmede ikke før han var begravet til halsen. Det var spændende nok, men jeg følte også tydeligt seriøsiteten var at være personlig ansvarlig for en god vens liv. Da jeg havde gravet ham fri igen gav han til gengæld mig en stakeout, som jeg kunne nyde en times tid i solen inden vi byttede plads. Og så var det også på tide at traske tilbage. Det blev tidlig aften inden vi nåede tilbage til Tisvildeleje, så vi gik i stedet på den lokale pizzabar, hvor vi kunne nyde maden i den lune sommeraften inden vi til sidst tog toget hjem.


Jim begravet på Melby Overdrev.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.