Montblanc er muligvis det bjerg, der hvert år lokker flest bjergbestigere i døden, men med tanke på det store antal mere eller mindre kvalificerede bjergbestigere, der hvert år forsøger sig på dette bjerg, er risikoen dog forsvindende lille. Alligevel bliver det slået stort op hver gang flere bjergbestigere dør ved samme lejlighed på Montblanc, og således også i dag, dagen efter en ulykkelig dag hvor ni bjergbestigere fandt døden på Mont Maudit. Og naturligvis ved en lavine. Den traditionalle bestigningsrute over Arête Goûter og videre op over les Bosses bliver stadig i vidt omfang besteget, især blandt bestigere, som gerne vil lave en mere traditionel bestigning, omend man så vel egentlig burde vælge Grands Mulets og Rochers Rouges, som i sin tid blev opgivet, netop på grund af stigende lavinefare. I de senere år har et stigende antal håbefulde bestigere valgt at forsøge sig på bjerget via graten fra Montblanc du Tacul, da man derved har mulighed for at bestige tre firetusindere i samme omgang. Denne rute er især blevet populær efter der er genopført en bjerghytte ved Col du Midi, ligesom svævebanen til Aiguille du Midi har gjort det muligt at bestige Montblanc på blot én dag. Anvender man ruten herfra bestiger man fra Col du Midi i første omgang Montblanc du Tacul op over dennes nordflanke, og på bagsiden heraf stiger man op over nordflanken på Mont Maudit, uden dog at tage toppen med, da man omgår denne højre om. Og først fra Col de la Brenva, passet på bagsiden af Mont Maudit, går man i gang med den egentlige bestigning af Montblanc. Denne rute er den korteste af de mange bestigningsruter på Montblanc, men ikke nødvendigvis den letteste. Hele ruten er udsat for den kraftige vestenvind, så det kan let blive en kold fornøjelse - selv om man 'kun' er i Europa tilbringer man trods alt en del tid over 4½ km højde. Derudover er toppartiet af Montblanc herfra temmelig konturløst, og bliver der snestorm kan det være sin sag at finde vej ned igen. Og så er der som bekendt de to store nordflanker, man passerer på vejen op. Nordflanken på Montblanc du Tacul er notorisk lavinefarlig, og det er typisk her, der udløses laviner - jeg har selv set en gå ned her et par timer efter jeg selv var steget ned over flanken. Nordflanken på Mont Maudit er den stejleste, og af samme årsag er det mere begrænset, hvor meget sne, der hober sig op her. Alligevel var det her, at lavinen i går rev ni bjergbestigere med sig i døden! Hvilket blev skæbnen for tre briter, tre tyskere, to spaniere og en schweizer.

Udsigt fra toppen af Mont Maudit ned over den
flanke, som medførte lavinekatastrofen.