Navigation:    
Start  >  Blog 
> 1. august 2012
 
Foregående    Index    Dette tema 

  A good day is (still) a Cons day! Onsdag, 01.08.12

Jeg har vel gået i Converses i over 25 år nu, og der er intet der tyder på, at populariteten af disse dejlige sko bliver ringere. Fra tid til anden har jeg også udbredt mig om Converse her i mine dagblogs, og således også for ti år siden. Dengang havde jeg været på sommerferie i Schweiz i tre uger, og efter at have trasket bjergene tynde med vandre- og bjergstøvler var det nu rart at komme hjem igen og nyde de dejlige lette og bløde Converse Chucks. Og det var også dejligt at blive mindet om, at vi faktisk er mange, der godt kan lide at gå i All-Stars til daglig. Som jeg skrev dengang for ti år siden:
"...Efter at have rejst rundt i Wallis i treenhalv uge er det som Converse aficionado rart at komme tilbage til København og se de mange Converse Hi-Tops der vandrer rundt her i byen. Der var nu rart de kom tilbage fra glemslens dyb og bekræftede mig i, at det ikke blot er en gummisko som så mange andre!"
De klassiske Converse Chuck Taylor All-Stars har vel været på markedet i henved hundrede år, og jeg spekulere på om de mon nogensinde egentlig har været væk fra bybilledet? Stadig ser de ud til at være populære som aldrig før, for her må man åbenbart gerne være lidt konservativ. All-Stars er efterhånden kommet i et utal af farver, men de fleste er kommet og gået, i takt med modens skiftende luner. Jeg har selv ind imellem forsøgt at være med må moden - eller rettere: farven, men det er stadig de samme klassiske farver, der går igen og igen. For man vil jo gerne virke lidt ungdommelig af sind, men uh nej, man skal jo heller ikke vække for meget opsigt. Så det er stadig de klassiske farver sort, hvid, rød, navy og grøn, som man ser flest af. Omend den grønne efterhånden lader til at blive faset ud, da jeg ser den sjældnere og sjældnere. Derimod ser jeg efterhånden ganske ofte en forholdsvis ny farve, nemlig en ellers kedelig grå farve, som dog faktisk tager sig ganske godt ud når det er Converse der producerer den. Naturligvis har jeg også selv et par grå Converses, og det var et par jeg købte for nogle år siden over eBay, i en speciel version med 11 snørehuller i stedet for de normale otte eller syv. Converse har flere gange forsøgt sig med en opdateret version af de klassiske Chucks, og senest forsøgte man at lancere en form for letvægtsudgave, hvor sålen er tyndere og skoen virker noget mere simpel. Og det holder jo ikke, for Converse All-Stars har altid været en solid sko. Og som sådan ser de jo bedst ud når de er godt slidte! På mig virker disse tyndsålede sko som en billigudgave, i hvert fald billig i produktion. Og jeg må sige, at jeg synes de heldigvis allerede er på vej ud igen!
Dagblog 5. august 2002: A good day is a Cons day

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.