Så længe jeg er på dagpenge er der også sat lovmæssige begrænsninger på, i hvilket omfang jeg kan mødes med mine venner, i hvert fald så længe disse møder finder sted i udlandet. I princippet finder jeg det forkert, at myndighederne på den måde kan bestemme over over mit liv med mine venner, specielt når stort set al anden kontakt med myndighederne foregår via internettet. Men egentlig er det jo også en ringe pris at betale for at kunne nyde dagpengesystemets fordele. Der er dog en løsning på dette problem, en løsning, der er ganske indlysende, for hvis Muhammed ikke kan komme til bjerget må bjerget i stedet tage til Muhammed. Og her til morgen tog jeg i lufthavnen for at hente Bernard, en ven fra Manchester-området, som jeg havde lært at kende i vinters. Vi havde i løbet af året talt om at tage ud og lave en tur i Penninerne, men da al min ferie var reserveret til min tur til Australien i næste måned måtte han jo komme til København i stedet. Det seneste par måneder har jeg jo ellers været 'tvangsindlagt' til at skulle møde hver morgen på CBSI på Hejrevej, men det var i forrige uge lykkedes mig at ændre min aftale her, således at jeg kun skulle møde der om onsdagen, så i stedet for at skulle være på Hejrevej i dag kl. 0830 skulle jeg være i lufthavnen da han landede kl. 0810. Det har jo aldrig generet mig at skulle stå tidligt op, og da jeg vidste han landede med easyjet havde han med sikkerhed været meget tidligere oppe end jeg, og jeg var sikker på at han hverken havde fået vådt eller tørt hos easyjet. Så jeg havde besluttet at jeg ville tage ham ud til brunch, og da O's på Østre Farimagsgade først åbnede kl. 10 havde jeg tænkte at vi kunne gå på Café 22 ved Sortedammen, når nu vi alligevel skulle skifte fra metroen til S-toget ved Nørreport. Jeg var dog ikke sikker på at caféen havde åbent på dette tidlige tidspunkt, men det havde den, så vi slog os ned ved et af bordene ned til søen. Ganske vist var det stadig august, og derfor i princippet stadig sommer, men der var nu efterhånden kommet noget efterårsagtigt over vejret. Omend når solen formåede at trænge igennem de tykke skyer var det dog tydeligt at mærke at solstrålerne kun var få kilometer borte. Og da først kaffen kom på bordet indfandt roen sig, og jeg kunne se frem til de kommende dage, som jeg skulle tilbringe sammen med Bernard.
www.cafe22.dk