Fra gammel tid har jeg altid forsøgt på at få lagt en halvmarathon ind i min træningsplan i weekenden før et marathon, men når jeg først skal lade mig transportere 26 timer med fly og derefter korrigere min døgnrytme med et jetlag på ni timer kunne det ikke lade sig gøre denne gang. I stedet fandt jeg et ganske interessant løb i Hvalsøskovene to uger før, nemlig Skovløberen. Dette løb havde min gode ved Mohammad deltaget i, og han havde talt positivt om det da han to år forinden havde været med på min rebledertur til Saas Grund, og vi havde dengang udvidet bjergugen med et par dage, så vi kunne løbe med i Täschalplauf. Mohammad havde på nærværende tidspunkt løbet Skovløberen flere gange, så jeg havde ringet til ham et par dage i forvejen for et høre om han også skulle løbe det denne gang. Naturligvis skulle han det, så vi mødtes i går i regionaltoget til Lejre, hvorfra vi måtte tage en bus det sidste stykke til Hvalsø - det var endeligt blevet besluttet at banelinien nu skulle gøres tosporet, hvilket så medførte at banen ville være lukket i periode, blandt andet det meste af sommeren i år. Erik i Hvalsø var blevet adviseret i forvejen og havde derfor inviteret os på morgenkaffe, hvorunder vi kunne snakke om vore tidligere ture i Schweiz og om min kommende tur til Australien - og om hans og konens kommende tur til Georgien. Da der var ved at være klar til afgang gik vi over på den anden side af banen, skiftede tøj og var klar til start få minutter før startskuddet lød.
Jeg var forholdsvis afslappet, for som altid før et marathon skulle jeg jo ikke yde noget specielt under dette løb, jeg skulle bare nyde turen og føle mig godt tilpas med alle de kilometer jeg havde afviklet i det foregående halve år. Desværre havde jeg dog ikke fået afviklet så meget som jeg gerne ville, men jeg havde trods alt fået løbet to +30km ture i de foregående tre uger, så jeg følte mig trods alt rimeligt afslappet. Skovløberen går for at være et af de mest udfordrende halvmarathons her i landet, og det findes tilmed også i en fuld marathon-udgave. Desværre kunne jeg godt mærke at jeg nok ikke havde fået kilometer nok i benene, for ganske vist følte jeg mig rimelig frisk og måtte ikke på noget tidspunkt ned og skulle gå op over de mange bakker, men terrænet havde nok alligevel krævet lidt, for da jeg kom tilbage til Hvalsø syntes jeg faktisk at jeg var godt gammeldags træt, og at målstregen gerne snart måtte tage og indfinde sig. Det gjorde den så også til sidst, men først efter at jeg havde været helt i skoven i lidt over to en halv time! Det var bestemt ikke et resultat jeg kunne bryste mig af, og det kunne da godt give mig lidt bævren med tanke på den opgave der venter mig i Sydney om to uger!
www.skovloeberen.dk