Jeg havde bemærket at Brisbane lå i nærheden af Australiens østligste punkt, og havde derfor luret på, om ikke vi havde mulighed for at besøge det punkt, så jeg derved kunne tilføje det til listen over de steder jeg havde besøgt. Paul kendte udmærket godt det sted; det lå i nærheden af Byron Bay, og vi kunne sagtens køre den vej forbi. Det gjorde vi så dagen efter, hvor vi alligevel var på de kanter. Paul havde nemlig også et par steder han ville vise mig på tilbageturen, for denne gang kørte vi ad kystmotorvejen. i modsætning til nedturen, hvor var var kørt ad de mindre hovedveje inde i landet. Byron Bay lå nærheden af Australiens Gold Coast, og jeg havde egentlig tænkt på om jeg også kunne give mig selv et dyp i Tasmanhavet nu jeg var der, men det var der desværre ikke rigtigt tid til. Men måske en anden gang. Det var nu et dejligt sted at være, og jeg nåede også at få taget en stribe billeder inden vi hastede videre mod Uki. Paul havde tænkt at vi også skulle bestige et bjerg, nu jeg var har, og han havde foreslået Mount Warning, efter at vi havde fundet ud af at vejrudsigten for Mt. Kosciuszko, Australiens højeste bjerg, bød på snevejr. Paul fandt en campingplads lige udenfor nationalparken, hvor vi lejede en campinghytte for to dage, og det var rigtigt dejligt at være tilbage i subtropisk klima igen. Ganske vist var dette ikke Queensland, men det var tæt på!
Morgenen efter kørte vi til foden af bjerget og påbegyndte opstigningen op gennem regnskoven. Vi var begyndt i 436 meters højde og havde 720 meter til toppen. Terrænet mindede mig lidt om Bukit Timah i Singapore, omend det her var væsentligt stejlere. Mount Warning er stubben af en tudsegammel vulkan, hvis krater strækker sig over 100 kvadratkilometer med Mount Warning i centrum, men det meste af klippemassen mellem vulkanstubben og kraterranden er eroderet væk gennem de mange millioner år. Toppen af stubben var dog noget mere modstandsdygtig, og jo højere vi kom op, jo stejlere blev bjerget. De øverste henved hundrede meter var sikret med stålkabler og delvist med kunstige trin hugget ind i klippen, og det var nu meget godt at lave en rigtig bjergbestigning igen; til sammenligning ville Kosciuszko jo bare have været en vandretur. Toppen i 1156m var vildt overbegroet, men der var etableret en udsigtsplatform mod hver side, hvorfra vi kunne se til alle sider, og vi kunne blandt andet skelne Stillehavet og fyrtårnet ved Byron Bay. Vi blev halvanden time på toppen og nød livet her indtil vi begyndte nedstigningen, først lidt besværligt ned over kablerne, men da først vi var nede på vandrestien gik det noget hurtigere. Vi havde dog ingen hast, da vi bare skulle tilbage til campinghytten og nyde vores Chardonnay.

Mount Warning set fra Murwillumbah.